Annonce
Erhverv

Efter skarp kritik af kommunen: Byrådsmedlem tager sagen i egen hånd

Claus Christoffersen er byrådsmedlem for Socialdemokratiet og viceborgmester i Helsingør Kommune. Foto: lats Johannessen.
Initiativet kommer i kølvandet på Dansk Industris erhvervsmåling, der placerede Helsingør Kommune som den tredje dårligste i Danmark, når det kommer til samarbejdet med lokale virksomheder.
Annonce

ERHVERV: Helsingør Kommuner hører til blandt landets dårligste, når det kommer til samarbejdet med lokale virksomheder. Det viste Dansk Industris seneste erhvervsundersøgelse, som placerede Helsingør som nummer 91 ud af undersøgelsens 93 deltagende kommuner.

- Det er under al kritik, siger byrådsmedlem for Socialdemokratiet Claus Christoffersen, der sammen med sine partifæller nu tager sagen i egen hånd.

Annonce

Fod i hose

Socialdemokratiet i Helsingør oplyser til avisen, at partiet arbejder på at iværksætte et lokalt erhvervsforum, der har til formål at styrke samarbejdet med lokale virksomheder.


Et godt erhvervsliv er med til at skabe arbejdspladser, og det er vi alle interesserede i.

Claus Christoffersen, byrådsmedlem for Socialdemokratiet og viceborgmester


- Det bliver et vigtigt bidarg til at skabe en bedre dialog mellem kommunen og erhvervslivet, og det er der virkelig brug for, fortæller Claus Christoffersen og henviser til Dansk Industris kritik af Helsingør Kommunes erhvervsdialog.

- I kølvandet på undersøgelsen passer initiativet som fod i hose, tilføjer han.

Annonce

»Klart signal«

Sammen med de involverede parter skal en række møder sikre, at Claus Christoffersen og partifællerne fra Socialdemokratiet i Helsingør er fuldt bevidste om, hvilke behov erhvervslivet har.

- Et godt erhvervsliv er med til at skabe arbejdspladser, og det er vi alle interesserede i.

Han ser dermed initiativet som en »tiltrængt håndsrækning« til lokale erhvervsdrivende og en åben erklæring fra Socialdemokratiet til lokale virksomheder.

- Det, vi har brug for som parti, er, at vi vil sende et klart signal om, at vi meget gerne vil indgå i en dialog med erhvervslivet.

- Vi synes der er et behov for, at erhvervslivet kan komme til os og klæde os på til at hjælpe dem bedst muligt, tilføjer han.

Annonce

Erhvervsforeninger

Forummet løber af stablen, når situationen med coronavirusset tillader, at et udvalg fra partiet mødes fysisk med relevante erhvervsforeninger.

Her tænker Claus Christoffersen eksempelvis på Erhvervs- og Industriforeningen, Dansk Industri, Dansk Byggeri i Nordsjælland og handelsforeninger i Helsingør Kommunes byområder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Taget på fersk gerning: Tre anholdt for tyveri mod varebiler

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Annonce