Annonce
Helsingør

Ejer forbrændt: Gik ind i brændende campingvogn

Carporten og campingvognen blev ødelagt under branden i Gurre. Foto: Torben Sørensen

En husejer i Gurre måtte behandles for flere brandsår, efter at han uden tøj på havde bjerget to gasflasker ud af sin brændende campingvogn.

Annonce

Gurre: Ifølge politiet kom ingen mennesker noget til, da der natten til lørdag ved to-tiden brød ild ud i en campingvogn på en ejendommen på hjørnet af Gurrevej og Volmersvej i Gurre.

Men ejeren Kim Andreassen fortæller noget andet til Helsingør Dagblad.

Han fik førstegradsforbrændinger på arme, skulder og ører under branden, og måtte køres i ambulance til behandling på hospitalet.

Annonce

Opdaget af hundene

Det var hans hunde, der opdagede branden.

- Hen ad ved to tiden begyndte de at gø helt vildt, og min kone kiggede ud for at se, hvad der var galt. Og hun kunne jo straks se, at der var ild i campingvognen, som står tæt på carporten, fortæller Kim Andreassen.

Han slog straks alarm på 112, men besluttede sig for at gå ind i den brændende vogn for at bjerge to gasflasker, som stod derinde.

- Jeg havde ikke noget tøj på, så jeg blev forbrændt flere steder på kroppen. Men jeg fik flaskerne ud, og det var godt, for ellers kunne det være gået helt galt, siger Kim Andreassen, som desuden pådrog sig en fibersprængning i sit ene ben under aktionen. Hans kone kom lettere til skade.

Annonce

Havemøblerne smeltede

Ilden havde bredt sig til carporten, inden Helsingør Kommunes Beredskab nåede frem fulgt af ambulance og politipatruljer.

Da beredskabet først fik sat tryk på sprøjterne voldte det dog ikke de helt store problemer at få bugt med ilden.

Men flammerne nåede at lægge campingvognen i ruiner og taget på carporten brændte. Ruderne i den nærliggende villa baldrede og havemøblerne smeltede under heftige under varmeudvikling, fortæller ejeren.

Kim Andreassen tror, at det var en kortslutning i en lader inde i campingvognen, der førte til branden.

Politiets brandtekniske eksperter skal senere undersøge resterne af campingvognen for at forsøge at finde frem til den eksakte brandårsag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Miss Coffee er kommet på hjul

Annonce