HELSINGØR: Genbrugsbølgen når nye højder.
Hver danskerne køber i gennemsnit brugte varer for mere end 5.000 kroner årligt, viser en landsdækkende undersøgelse udarbejdet af DBA.
Miljøbevidst
Det er der flere årsager til, fortæller professor i økonomisk psykologi og ekspert i forbrugeradfærd fra Aarhus Universitet John Thøgersen.
John Thøgersen, professor i økonomisk psykologi og ekspert i forbrugeradfærd fra Aarhus UniversitetBefolkningen er meget positive over for at modtage gaver fra genbrug
- Der har altid været tradition for at genbruge tøj, men interessen for genbrug er stigende, og det skyldes primært to ting, fortæller han og fortsætter:
- I de senere år, har der været et stærkere og større fokus på klima og miljø, og den bevægelse er genbrug blevet en del af. Herudover skyldes det, at kanalerne er blevet flere. Du kan sælge genbrugsvarer på alle mulige hjemmesider.
Julegenbrug
- Det er en overvægt af unge mennesker, der handler genbrug, fortæller John Thøgersen. Det skyldes dels, at det er dem, der går forrest i klimakampen, dels at de har bedre tid.
- Det nemmeste er at gå ned i Magasin og købe det, der står på ønskelisten. Det tager tid at gøre det gode fund i en genbrugsbutik, siger John Thøgersen.
Alligevel er der flere familier, der har forskellige regler om, at en vis del af julegaverne skal være genbrug. Simpelthen for at spare på miljøet, fortæller John Thøgersen.
- Befolkningen er meget positive over for at modtage gaver fra genbrug, fortæller John Thøgersen og fortsætter:
- Men fornøjelsen er størst for den, som modtager gaven. Folk finder det nemlig besværligt at købe gaverne i genbrugsbutikker.
Genbrugsmål
At genbrugsbølgen vokser sig højere i de kommende år, er John Thøgersen ikke i tvivl om. Ikke mindst fordi, at den er på den verdenspolitiske dagsorden.
- Vi har et europæisk mål om, at vi skal øge genbrugsprocenten til 65. I Danmark ligger vi lige nu på knap 50 procent, fortæller han.
Målet er sat for at mindske klimabelastningen, og som statistikkerne viser, er der plads til forbedring.