Annonce
Helsingør

Eksperter advarer: De rige flytter til Nordsjælland, de fattige flytter til Lolland

Helsingør by, Kulturhavn, Nordhavn og Kronborg Slot 2019
Pas på med skævvredet boligmarked, lyder det fra ekspert.

Mangel på almene boliger. Mangel på lejeboliger, der er til at betale. Mangel på ungdomsboliger. Mangel på seniorboliger. Det er sager, der har optaget politikerne i Helsingør Kommune under valgkampen. For selv om der i de kommende år vil flytte folk ind i tæt på 3.000 nye boliger i Helsingør, er det nærmest udelukkende private ejer- eller lejeboliger - ikke almene.

Og dermed har især den politiske højrefløj talt om, at Helsingør er i gang med en skævridning, som man også ser i de fleste andre større byer i landet, hvor boligpriserne er stukket af - særligt under coronakrisen. Og der skal velpolstrede tegnebøger til for at finde en bolig i kommunen.

Skævhederne kan risikere at gå ud over velfærden, frygter flere. For det vil være svært for eksempelvis en sosuassistent at finde en bolig, der er til at betale i nærheden af sit job i Helsingør kommune. Og når hver 10. borger i kommunen i 2038 - som prognoser viser - vil være over 80 år, kan det blive endnu vanskeligere end i dag at rekruttere plejepersonale.

Annonce

- Det bliver en kæmpe udfordring, at selv personer med vigtige velfærdsfunktioner ikke har råd til at bo i nærheden af, hvor de arbejder, siger analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Sune Caspersen.

Han peger blandt andet på at bruge en ændring af skattereglerne til at løse problemet.

- Beskatningen på de allerdyreste ejerboliger bør være højere. ”I gamle dage” betalte man tre procent af ejendomsværdier over 2,7 millioner kroner, men fra 2024 er den høje sats planlagt til at være cirka sølle 1,1 procent af ejendomsværdien over cirka ni millioner kroner. Det er den gale vej at gå.

- I stedet bør man sætte den høje sats op og i øvrigt brede den ud på flere ejendomme end blot den dyreste procent af ejerboligerne. Et andet håndtag at trække i er at beskære det rentefradrag, man får for at låne penge. Man kunne begynde med at skære i fradraget for de store renteudgifter. For det første vil det sænke lysten til at låne, hvilket vil lægge en dæmper på boligpriserne. For det andet vil man kunne bruge de ekstra skattekroner på at sænke skatten på arbejde. Det samme gælder den ekstra indtægt fra boligskatterne, lyder det fra analytikeren.

- De skattemæssige greb kan suppleres med at bygge flere almene boliger, hvor huslejen kan holdes i skak og øge lejernes rådighedsbeløb og mulighed for opsparing, siger Sune Caspersen.

Sune Caspersen peger på, at det er et uretfærdigt system. Især fordi de dyreste boliger betaler mindst til fællesskabet.

- De voldsomme prisstigninger og formuegevinster for boligejere giver anledning til eftertanke. Hvor retfærdig er indretningen af vores skattesystem, når man som boligejer skattefrit kan tjene mere på at eje et hus end ved at gå på arbejde? Selv om friværdi ikke falder direkte ned i lommen på boligejeren, er det udbredt at udnytte stigende boligpriser til at øge belåningen af sin bolig, så boliggevinsten kan bruges til at udskifte køkken og bad, finansiere en rejse eller sågar købe sommerhus.

Dyrere at købe bolig

Realkredit Danmark har gjort op, hvad der skal stå på lønsedlerne for en typisk familie, hvis den overvejer at købe et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter i alle landets kommuner.

- Ikke overraskende afslører vores beregninger, at der er store forskelle i indkomstkravet til boligsøgende familier på tværs af landet, og at hovedstadsområdet sætter sig tungt i toppen af listen over de kommuner, hvor indkomstkravet ved boligkøb er højest, siger cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig.

I Helsingør skal der godt 900.000 tusind bruttolønkroner - 912.006 kroner i præcise tal - til for at kunne købe hus. Beregningen er lavet med en del forudsætninger: Der er tale om et par med to børn i henholdsvis vuggestue og dagpleje/børnehave, familien har et billån på 200.000 kroner plus en række andre indregnede faktorer.

I Helsingør Kommune er huspriserne gennemsnitligt steget med 19, 2 procent – og det er endda ikke engang rekord på landsbasis.

Det bliver en kæmpe udfordring, at selv personer med vigtige velfærdsfunktioner ikke har råd til at bo i nærheden af, hvor de arbejder

Sune Caspersen

Et gennemsnitligt hus i Helsingør på 140 kvadratmeter er steget med 674.491 kroner, skriver boligsiden.dk. Helsingør ligger nummer 11 på listen foran blandt andre nabokommunerne Fredensborg, Gribskov og Hillerød.

Flere økonomer har advaret mod den massive vækst. En af dem er Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

- Der bliver skubbet til balancen i den her tid, og den nuværende hastighed må og skal ikke fortsætte. Fortsætter skubberiet, så vil balancen også blive udfordret. Jeg tror dog, at boligmarkedet står over for en tid præget af et lavere tempo, siger Jeppe Juul Borre til Børsen.

Annonce

Ikke bekymret

Helsingørs konservative borgmester, Benedikte Kiær, er ikke bekymret over situationen.

- Der bliver bygget meget i Helsingør, fordi hele kommunen er udråbt som et attraktivt sted at bo og leve og drive virksomhed. Det er enormt positivt. Da jeg satte mig i borgmesterstolen, talte folk meget om byggegrunde, som der aldrig ville blive bygget huse på. Men nu er de sorte skyer blæst væk, vi er et helt andet sted, for der er kæmpestor interesse for at investere i boliger i Helsingør kommune og virkelig sving i byggegrundene, siger Kiær.

Socialdemokratiets Claus Christoffersen ser anderledes på situationen. Han kalder det et meget alvorligt problem, at der ikke bliver bygget flere almene boliger.

- Typisk er de nye byggerier i en prisklasse, som ligger højt. Det er dyre boliger, så vi får trukket folk til kommunen, som har en høj indkomst. Men hvis vi fortsætter sådan her, bliver vi mere og mere et område kun for de velstående og de rige, som har råd til de her høje huslejer. Så bliver Helsingør en by og kommune kun for de rige, siger Christoffersen.

Og det er en tendens Sune Caspersen nikker genkendende til.

- Vi så sidste år en tendens til, at de rige flytter til Nordsjælland, København og Aarhus. Samtidig har dem, der flyttede til Lolland, Falster og mere sydlige og vestlige egne af Jylland, lave indkomster. Det forstærker tendensen af, at Danmark bliver mere og mere skævvredet, siger Sune Caspersen.

- Når vi samtidig ser et boligmarked, hvor priserne på ejerboliger i og omkring de store byer er på himmelflugt, kan man godt blive bekymret for sammenhængskraften i vores samfund. Det bliver i højere og højere grad de rige, der bor i byerne og de fattige på landet, siger han.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Populær specialbutik lukker: - Det er en virkelig svær beslutning

Danmark

Torsdagens coronatal: Rekordmange tilfælde - smittetal runder 40.000

Annonce

Seneste podcasts

Annonce
Annonce
Helsingør

Initiativrig entreprenør kastede håndklædet i ringen efter to år: Nu har han solgt perlen ved Øresunds kyst videre

Erhverv For abonnenter

Vender historisk underskud til millionplus: Kongrescenter fik så travlt, at direktøren selv måtte hjælpe med serveringen

Helsingør

Efter at have holdt ulovligt i mere end et halvt år: Så skete det endelig

Helsingør

Tårnhøje corona-tal: Smitten eksploderer i flere af kommunens sogne

Sygehuse indhenter tidligst pukkel om et år: - Vi står i en meget alvorlig situation

Helsingør For abonnenter

Ikonisk strandvejsvilla med en festlig historie solgt: - Der har været holdt nogle vilde abegilder

Helsingør

Herreværelset skød nytåret ind

Helsingør

Varsel til el-kunder i Helsingør: Så meget skal du regne med, at din regning stiger

Ordning med lønkompensation bliver forlænget i to uger

Helsingør

Kundernes biler gik op i flammer: 'Det er dårligt for forretningen'

Debat For abonnenter

Helsingør Dagblad mener: Nu skal stadionkrisen løses

Helsingør

Kvindelig bilist påkørte væltet træ: Politi og brandvæsen måtte rykke ud

Annonce