Annonce
Helsingør

En aldrende stjerne på den helsingoranske restaurations himmel er gået bort

Ena Christiansen sammen med barnebarnet Emil.
Annonce

Dødsfald: Ena Christiansen der i mange år drev værtshuset Kronborg, City Bodega og Indu Bar er død i en alder af 86 år.

Ena var ægte helsingoraner, født her, vokset op her, og her virkede hun hele sit liv.

Hun var født i 1934 og boede i starten af Kongevejen med sin familie.

Hendes forældre Asta og Henrich Hakmann drev restauranten og dansestedet Casino i Stengade og værtshuset Kronborg i Strandgade.

Her hjalp Ena til fra tidlig alder. Hun var godt sat ind i driften begge steder, og det fik hun trist nok særlig gavn af, da hun som blot 25-årig mistede begge sin forældre med 1 års mellemrum.

Hun overtog værtshuset Kronborg med arv og gæld, som det hed dengang. Ena var en arbejdsbi og noget roligt familie liv blev det aldrig til. Dertil var der for meget krudt i hende.

Ena åbnede i starten af 1970 Indu Bar, og 1973 kom City Bodega til. Den lå i Bjergegade lige overfor Slagter Baagø, hvor sønnen Lars Woldfrom har holdt til i nu 38 år.

Helsingør var i 1970’rne og 80’erne en meget livlig festby, og der var gang i nattelivet som Ena nød meget. Nogle i byen kaldte hende nattens dronning og det er nok ikke helt ved siden af.

Den sidste tid var Ena Christiansen sengeliggende ude på den gård ved Kongevejen, som hun elskede meget højt. Hendes ven gennem 31 år Benno Jacobsen passede Ena i den sidste tid, og han var hendes tro hjælper.

Ena sov stille og fredeligt ind fredag den 4. september med de nærmeste omkring sig.

Begravelsen har fundet sted.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce