Annonce
Helsingør

En kikset familiefest eller en supersmitter i en fodboldkamp: Så tæt er dit sogn på at lukke

Sundhedspersonale gør klar til podning på Testcenter Danmark, de hvide telte, på området ved Aalborg Kaserner i Nørresundby, 28. oktober 2020.De hvide telte er til folk uden symptomer og med milde symptomer og man selv bestiller tid på hjemmesiden coronaprover.dk. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Helsingør har en af landets højeste andele af smittede, men der er stor forskel på, hvor meget man skal bekymre sig i forskellige dele af kommunen.

CORONA: En lidt for vild familiefest eller vennekomsammen med dårlig håndhygiejne i Espergærde, eller en superspreder på en fodboldbane i Helsingør. Det er to enkeltstående begivenheder, der kan betyde, at netop dit sogn bliver coronanedlukket.

De lokale sogn har fået en særlig betydning siden midten af april. Fra det tidspunkt har kommunerne dagligt offentliggjort tal, der viser, hvor mange nye smittede på en uge, der er i et bestemt sogn og hvor mange af dem fra sognet, der testes der har vist sig at være positive - altså smittede.

Det er netop de tal, der afgør, om et sogn skal nedlukkes. De sker helt automatisk, tre forskellige tal overskrider nogle bestemte værdier. De tre tal er incidensen, hvilket vil sige hvor mange nye smittede pr. 100.000 indbyggere, der er kommet i løbet af en uge. Det tal må ikke være højere end 500.

Annonce

Svingende tal

Tallet hænger nøje sammen med antallet af nye smittede, og det tal må ikke være højere end 20.

Det sidste tal, der har betydning, er positivprocenten. Her skal der være under 2.5 procent af de testede, der viser sig at være smittede.

Hvis de tre tal alle overskrides, så sker der en automatisk nedlukning, der vil vare mindst syv dage. Er tallene på det tidspunkt igen på den rigtige side af grænserne kan der genåbnes.

I de seneste seks uger har tallene for hvert enkelt sogn i Helsingør været svingende. Endnu er der heldigvis intet sogn, der har været nødt til at lukke ned, men i tre situationer har og er udviklingen bekymrende.

I midten af april var det en pludselig stigning i tallene i Egebæksvang sogn, der gav anledning til bekymringer og opfordringer om virkelig at passe på. Tallene faldt heldigvis igen.

I sidste uge var det så smittesituationen midt i Helsingør der gav rynkede pander. I Sankt Olai sogn steg incidensen til 422. Den er siden faldet lidt, men ligger stadig på farlige 350.

I mellemtiden er smittet i Egebæksvang på få dage steget til et kritisk niveau igen.

Generelt ligger andelen af smittede i Helsingør Kommune i den høje ende. Søndag var der således kum tre kommuner foran Helsingør, når man korrigerer for hvor  mange, der testes i hver kommue.

Annonce

Store sogne mest udsatte

Alligevel er der stor forskel på, hvor stor risikoen for nedlukningen er i hvert enkelt sogne.

Det skyldes dels den helt enkle grund, at der er forskel i antallet af smittede. Men det har også betydning, hvor stort sognet er. For eksempel har Gurre sogn et incidenstal, der ligger over 600. Sognet er dog så lille, at det kun er seks smittede, der har udløst tallet, og det antal skal dermed mere end tredobles, før en lukning kommer på tale.

Derfor er de store sogne mere udsatte i modellen, fordi man her lettere når op på 20 smittede i løbet af en uge, og så er det incidensen, der er afgørende. Her kan du se, hvor stor eller lille risiko dit sogn har for at ramme en automatisk coronanedlukning. Vi har inddelt sognene efter trafiklysmodellen.

1 Grønt sogn: Sthens

I Sthens sogn skal der hele 43 nye smittede i løbet af en uge til, før en nedlukning kommer i spil. Da sognet søndag havde otte smittede, skal der ske et massivt smitteudbrud for at ændre situationen. Antallet af smittede er dog svagt stigende.

2 Grønt sogn: Vestervang

Vestervang har ganske vist 24 smittede i de seneste syv dage. Men på grund af sognets størrelse skal der være hele 57 smittede før situationen er kritisk.

3 Grønt sogn: Mørdrup

Antallet af smittede er stigende og det samme er positivprocenten. Men med 16 smittede ligger Mødrup stadig langt under det kritiske tal, 44.

4 Grønt sogn: Hornbæk

Det sogn, hvor smitten ser mest ud til at være under kontrol. 27 smittede på en uge udløser en nedlukning, men lige nu har Hornbæk under fem.

5 Grønt sogn: Hellebæk

Hellebæk har 12 nye smittede på en uge, et pænt stykke fra de de 30 nye smittede, der er den kritiske grænse.

6 Grønt sogn: Sankt Mariæ

Sankt Mariæ har 10 smittede lige nu, og skal have 24 før en lukning bliver aktuel.

7 Gult sogn: Sankt Olai

Lige nu har sognet 34 nye smittede på syv dage, og 49 vil udløse en nedlukning. Antallet af smittede og andelen af posititive test er også faldende, men incidensen er stadig meget høj.

8 Grønt sogn: Tikøb

Med seks smittede ligger Tikøb langt fra de 20 nye smittede, der kan udløse en automatisk nedlukning.

9 Grønt sogn: Gurre

Selv om Gurre kun har seks smittede har sognet en incidens på over 600, men det skyldes udelukkende at sognet ikke så stort. Kun hvis antallet af smittede fordobles får Gurre et problem. En lille bekymring kan være at smitteprocenten på 4,3 er kommunens højeste.

10 Rødt sogn: Egebæksvang

På to dage gik sognet fra at have 13 nye smittede til at have 20, men det faldt søndag igen til 17. Når man 24 udløses tvangsnedlukningen formentlig, da positivprocenten så også vil være høj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Helena blev kun 20 år: 'Mor, jeg har glemt mit træningstøj, jeg vender lige om nu og henter det', og så blev der helt stille

Sport

Faldt om i januar: Hjertestop har ramt flere unge fodboldspillere

Annonce