Annonce
Helsingør

En læser undrer sig: Almindelige bilister kan ikke se, når signalet skifter farve

Det er blandt andet lyskrydset Klostermosevej/Smakkevej, der for nyligt er blevet renoveret. Foto: Lars Johannessen
- Hvorfor monteres lyskurvene så højt, at man enten skal køre i en lastbil eller bus, hvis man ikke skal stoppe 10-15 meter før lyskrydset for overhovedet at se, om der er rødt eller grønt?, spørger en af dagbladets læsere.

TRAFIK: I 2020 blev der tildelt nogle penge til vedligehold af vejene i kommunen, og her var der et særligt ønske om at renovere lyskryds forskellige steder. Det arbejde er nu næsten færdigt.

Men en af Helsingør Dagblads læsere, Torben Gamst-Johansen, som bor i Espergærde, undrer sig over resultatet af renoveringen.

- Hvorfor monteres lyskurvene så højt, at man enten skal køre i en lastbil eller bus for overhovedet at se, om der er rødt eller grønt?, spørger han og uddyber:

- Alle mulige andre steder har man sat en lanterne op diagonalt, altså på modsatte side af krydset i venstre side, så almindelige bilister kan se, når det skifter til grønt og rødt, men det har de ikke i disse kryds. Så hvis du vil se, om lyset skifter, skal du enten læne dig helt hen over instrumentbrættet eller holde 10-15 meter fra stoplinjen.

Konkret undrer Torben Gamst-Johansen sig over krydsene Mørdrupvej/Nørremarken og Mørdrupvej/Skovparken i Espergærde og Klostermosevej/Smakkevej i Snekkersten.


Lanternerne er monteret helt standard. Typisk er der en høj lanterne og to lave i ukomplicerede lyskryds, og det er den metode, vi har brugt

Morten Brask Lauridsen, skov- og landskabsingeniør


Men faktisk er det kun to ud af de tre, læseren nævner, kommunen har renoveret.

Morten Brask Lauridsen, som er skov- og landskabsingeniør i Helsingør Kommune, kan fortælle, at kommunen dog har været i gang i to andre lyskryds, nemlig Klostermosevej/Gurrevej og Gefionsvej/Mads Holms Vej. Arbejdet, Torben Gamst-Johansen har set på Mørdrupvej/Skovparken, var almindeligt vedligehold.

Annonce

Kan ikke genkende kritikken

Helsingør Dagblad har spurgt Morten Brask Lauridsen, om det er med vilje, at kommunen har sat lanterne i lyskrydsene så højt, at man i en almindelig personbil ifølge Torben Gamst-Johansen må langt ind over instrumentbrættet for at se signalskiftene.

Men den beskrivelse kan skov- og landskabsingeniøren ikke genkende:

- Lanternerne er monteret helt standard. Typisk er der en høj lanterne og to lave i ukomplicerede lyskryds, og det er den metode, vi har brugt, siger han til Helsingør Dagblad.

Han forklarer, at det ved etableringen af et lyskryds er vigtigt, at lanternesignalerne er synlige for dem, der kører frem til krydset, mens de skal være stort set skjult for sidekørende trafik. Dette gør man for at øge trafiksikkerheden ved at minimere forvirring.

Annonce

Radar-teknologi

Udover at sætte nye lanterner op, som er med LED-pærer og derved er lettere at se i lavthængende sol og som bonus sparer energi, har kommunen også skiftet de såkaldte spoler ud med radar.

Radaren er den lille dut, der sidder på toppen af lanternepælen og kan forveksles med et kamera – som det dog overhovedet ikke er.

Den bruges til at registrere trafikken, så lyskrydset bliver reguleret på den måde fremfor på for eksempel en timer. Radaren erstatter de traditionelle spoler, som er ledninger, der blev gravet ned i kørebanen og derved kunne regulere signalet, når biler kørte over dem.

Spolerne er billigere at montere end radarerne, men kræver en del mere vedligehold. Derfor håber Morten Brask Lauridsen, at investeringen i radarer på længere sigt vil spare kommunen penge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce