Annonce
Helsingør

En læser undrer sig: Derfor bliver et tab på Øresundsbroen ikke regnet med i HH-forbindelsen

Der er komplicerede regnestykker bag HH-forbindelsen, og det er vigtigt ikke at blande tingene sammen, understreger afdelingsleder ved Vejdirektoratet, Andreas Egense. Foto: Lars Johannessen.
Et årligt tab på 450 millioner kroner på Øresundsbroen bliver ikke regnet med i gevinsten på HH-vejforbindelsen. Hvorfor ikke, spørger en af dagbladets læsere.

ØRESUND: - Samfundsøkonomi og forretningsøkonomi er meget forskellige ting og skal holdes adskilt, slår Andreas Egense, som er afdelingsleder ved Vejdirektoratet, fast som det allerførste, da Helsingør Dagblad bringer spørgsmålet videre.

Forundringen kommer fra formand for Espergærde Byforening, Keld Olsen. I et læserbrev til Helsingør Dagblad skriver han:

”Fredag 29.01.2021 var den eneste nyhed på forsiden af Helsingør Dagblad, at ”Fast HH-vejforbindelse vil give milliardoverskud”. Men det er kun en kvart sandhed – ja, nærmest en vildledning. For læser man nogle linjer længere ned i rapporten, står der der ”… hentes ca. 1/3 af indtægterne i vejforbindelsen mellem Helsingør og Helsingborg fra Øresundsbroen. som dermed påføres et årlig tab på ca. 450 mio. DKK.” Beregnet over de 40 år vil der altså være en mindre indtjening på 18 milliarder kr. på Øresundsbroen.”.

Annonce

Keld Olsen mener, at de 18 milliarder kroner må skulle trækkes fra det overskud, der samfundsøkonomisk vil være ved en HH-vejforbindelse på 2,4 milliarder kroner.

Men sådan fungerer regnestykket ikke.

To forretninger

HH-forbindelsen er en forretning i sig selv, som kan optimeres ved at skrue op og ned for taksterne, indtil det optimerer indtægterne.

- De 450 millioner kroner, som Øresundsbroen vil miste årligt, skyldes, at en del af trafikken vil flytte fra Øresund til HH-forbindelsen. Ser man på Øresundsbroen og HH-forbindelsen som to forskellige forretninger, er det uden betydning, men da staten vil være ejer af begge forbindelser, er det relevant at forholde sig til det tab, som HH giver anledning til på Øresundsforbindelsen, forklarer Andreas Egense.


Det er rimeligt at antage, at den danske og svenske stat er ejer af begge selskaber. Derfor er det interessant at vide, hvor meget Øresundsforbindelsen mister i indtægter

Andreas Egense, afdelingsleder i Vejdirektoratet


Bygger man HH-tunnelerne, vil der komme en del trafik på forbindelsen. Denne trafik kommer fra de nuværende færger, Øresundsbroen samt helt nyskabt trafik, fordi det nu bliver nemmere og hurtigere at komme mellem Sverige og Danmark.

Annonce

Justering med takster

Trafikanterne betaler for at benytte forbindelsen. Det er en indtægt for det selskab, der bygger og driver HH-forbindelsen. Der er et andet selskab, der driver Øresundsforbindelsen. Det kommer til at tabe nogle penge, fordi en del af trafikken flytter herfra.

- Det er rimeligt at antage, at den danske og svenske stat er ejer af begge selskaber. Derfor er det interessant at vide, hvor meget Øresundsforbindelsen mister i indtægter, siger Andreas Egense.

Det er muligt at øge indtægterne på HH-vejforbindelsen ved at reducere takster i forhold til de takster, der er lagt til grund i analysen. Men det vil ske på bekostning af indtægterne på Øresundsforbindelsen. Ja, Øresundsforbindelsen vil tabe mere, end der vindes på HH-forbindelsen, så de samlede indtægter fra de to forbindelser falder.

Man kan forklare det simpelt: Lad os sige, at det koster 10 kroner at køre over Øresundsbroen, mens det koster fem kroner at køre over HH-forbindelsen. Hvis en bilist vælger HH i stedet for Øresundsbroen, vil HH vinde fem kroner og Øresundsbroen tabe 10 kroner. Netto giver det et tab på fem kroner.

- På et tidspunkt er Øresundsbroen tilbagebetalt. Når det sker, kan staten vurdere, om man vil sænke taksten eller holde den på niveau og bruge de penge på for eksempel ny infrastruktur, forklarer Andreas Egense og fortsætter:

- Det er relevant at se ovenstående i det lys, at den danske og svenske stat ejer Øresundsforbindelsen og formentlig også vil være ejer af selskabet bag en HH-forbindelse.

Men det er ikke det samme som, at HH-vejforbindelsen samfundsøkonomisk ikke vil være en overskudsforretning.

Annonce

Overskud på 2,4 milliarder kroner

I samfundsøkonomiske beregninger sammenholder man alle gevinster og omkostninger ved et projekt. Det omfatter blandt andet rejsetidsgevinster, CO2, luftforurening, trafikuheld, støj og anlægs- og driftsomkostninger.

- Her kan vi se, at en HH-vejforbindelse vil skabe et overskud, mens en vej- og baneforbindelse vil give et samfundsøkonomisk tab på 1,2 milliarder kroner, forklarer Andreas Egense.

Samfundsøkonomiske udregninger bruges til at se, om det vil være en god investering for staten at skyde penge ind i et projekt.

Annonce
Navne For abonnenter

Røvlækker på Instagram: Jeg vil gerne være bedre til at vise min egen uperfekthed

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Sæt nu turbo på ældreboligerne

Helsingør For abonnenter

Efter selvmord på Espergærde Gymnasium tog 20-årige Sixten til psykolog: Nu opfordrer han andre til at række ud efter hjælp

Nordsjælland

Pløjede fodboldbane helt i stykker: Fundet da politiet så møgbeskidt bil

Danmark For abonnenter

Anbefaling: Fem krimier til uhyggelig efterårs-læsning

Espergærde

Fuld mand forsøgte røveri mod ung kvinde: Bilen stoppede midt i vejkryds

Helsingør For abonnenter

'Islam er den eneste levemåde, der kan befri kvinder i vesten': Onsdag morgen forsøgte ekstremister at påvirke gymnasieelever

Podcasts

Lyt: Far til tre døde bag rattet i sin nye bil

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Helsingør

Vicerektor om tragisk faldulykke: - Vi håber med alt, hvad vi kan krydse, at vores elev kommer sund og rask tilbage til skolen

Danmark For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Helsingør

Henrik har tilbagelagt tusindvis af kilometer på en cykel, som ikke kan bevæge sig: - Det sociale er drivkraften

Debat For abonnenter

Zar hører hjemme her: Men projektet har ikke fået den opbakning, det fortjener

Debat

Debat: - Det er min datter, det går ud over. Det er min datter, de ikke har tid til

Annonce