En ny start: Sarah og Vibeke gør livet meningsfuldt igen

ENSOMHED: Nogle gange er det rigtigt godt, når der kommer nye mennesker ind i ens liv. Det gælder for eksempel for Stig Nanboe, der på en trist baggrund, lærte Sarah Holm Hansen at kende.

Sarah Holm Hansen og Vibeke Korsaa er sygeplejersker, og de arbejder begge med social og mental rehabilitering.

Det lyder måske lidt kedeligt, men det er det ikke, fortæller Vibeke Korsaa.

- Vi synes jo, at vi har verdens bedste job, siger hun, og lige som sine kollegas Sarah, vil hun gerne udbrede kendskabet til, hvad de gør.

Social og mental rehabilitering er en indsats, der primært er rettet imod de mest sårbare borgere. Dem, der oplever ensomhed, har svære kriser i livet, oplever alvorlig sygdom og sorg i forbindelse med dødsfald.

Stig Nanboe er en af de borgere, der har fået hjælp både i forbindelse med sorg og med svær sygdom. I første omgang var det faktisk Stigs kone, der kom i kontakt med Sarah, da hun blev kræftsyg.

Da hans kone døde var det Stigs tur til at komme med i et forløb.

Han mistede sin kone til kræft  for et par år siden.

- Så kom Sarah ind i billede, husker Stig Nanboe, der var glad for en hjælp, som han måske ikke var helt klar over, at han havde brug for.

Sarah Holm Hansen hjalp både Stig med at bearbejde sorgen, men også med små praktiske udfordringer, der var blevet til store problemer. Men først og fremmest gav hun Stig en mulighed for at blive selvhjulpen igen.

Målet med social rehabilitering er nemlig, lidt forenklet, at hjælpe borgeren tilbage til et normalt liv igen. Så man i en svær situation igen får styrken til at klare sin egen hverdag og ikke mindst til atter at kunne trives med venskaber og aktiviter. Det handler både om helt enkelt at blive fysisk stærk igen, samtidig med at man får det mentale overskud til igen at være med i sociale aktiviteter.

Når Vibeke Korsaa og Sarah Holm Hansen er så glade for deres arbejde, og med stor entusiasme deler begejstringen, er det fordi de oplever, at de mange indsatser, som de med til at skubbe igang hurtigt giver resultater.

Stig  Nanboe er et godt eksempel. Kort tid efter sin kones døde fik han selv fire blodpropper i hjernen, hvilket både fysisk og psykisk slog hårdt. Men Sarah kom igen ind i billedet, og hun kan godt mærke, at Stig er inde i en positiv udvikling.

Stig nævner selv Café Fælles og fællespisninger på Toldkammeret som to af de ting, som Sarah har fået ham involveret i. Sarah glæder sig over at de to aktiviteter har givet Stig Nanboe et nyt netværk og nye venskaber. Lige som Stig også er i gang med et stort skridt. I mange år var havens hans store stolthed, men i de senere år er den blevet forsømt, og Stig er nu klar til at flytte ind i en mindre bolig end de 140 kvadratmeter, han i dag er alene om at bo i.

Man kan godt bruge Stig Nanboe som et eksempel på, hvad de to rehabiliteringssygeplejersker laver, men Vibeke og Sarah understreger, at deres arbejde er meget alsidigt.

- Vi arbejder ud fra ”kasser der passer” og ikke ”rammer der strammer”. Vores borgere kommer med mange forskellige problemstillinger, og vores indsats er tilrettelagt individuelt i samarbejde med den enkelte borger og ud fra de mål, de har, og det de har været igennem, fortæller Sarah Holm Hansen.

Et fælles træk for mange er dog, at de på en eller anden måde oplever ensomhed, selv om det kan være på vidt forskellige måder.

Og selv om det er noget af de to sygeplejersker arbejder med, bruger de sjældent selv ordet ensomhed, for mange er ikke bevidste om at de er ensomme.

- Det er også derfor, vi hellere taler om at lave udadrettede aktiviteter. Vi vil hellere vise mulighederne end at fokusere på ensomheden, siger Vibeke Korsaa.

Café Fælles, der i dag drives af  Frivilligcenteret, er et godt eksempel på hvordan man hjælpe andre ud af deres ensomhed. Det var Sarah og Vibeke, der i 2017 startede caféen, netop fordi der manglede tilbud til de sårbare ensomme borgere.

I praksis fungerer de to rehabiliteringssygeplejersker som et genoptræningscenter. Det handler om at komme tilbage i en normal tilværelse, efter at man er slået ud af kurs.

Hvert forløb med en borger tager mellem 8 og 12 uger. I den periode er det meningen, at der skal ske en udvikling, så borgeren både har fået blik for nye muligheder, men også er blevet "selvkørende" igen.

I første omgang var indsatsen udelukkende rettet imod ældre borgere, men nu omfatter den alle borgere over 18 år, der opfylder de generelle kriterier. Det vil sige mennesker, der har svært ved at strukturere sin egen hverdag, føler sig ensomme og ikke er så gode til at passe på sig selv. For at få hjælp er der tre forudsætninger.

Det er at:

• Borgeren er motiveret og har udviklingspotentiale.
• Borgeren skal kunne samarbejde om indsatsen.
• Borgeren skal kunne nå et mål eller delmål på 12 uger