Annonce
Helsingør

En ny strategi for renovering af Marienlyst Slot

Marienlyst Slot var lige ved at blive solgt i 2012. (Foto: Torben Sørensen)
Annonce

Helsingør: At sælge eller ikke at sælge? Det er de spørgsmål, der igen og igen bliver stillet, når man taler om fremtiden for Marienlyst Slot.

I 2012 var der snak om at sælge Marienlyst Slot til en privat køber. Daværende borgmester, Johannes Hecht-Nielsen fra Venstre, sagde dengang til Helsingør Dagblad, at man måtte vente på bedre tider, hvis ikke slottet blev solgt. Kommunen havde nemlig ikke pengene til andet end en ydre renovering.

Efter en del debat endte man med at give Foreningen Marienlyst Slots Venner seks måneder til at finde finansiering til den videre renovering og drift, det er nu seks år siden, og der er endnu ikke fundet en løsning.

På mandag skal økonomiudvalget så igen tage stilling til, om foreningens mandat skal forlænges, og der er god mulighed for, at foreningen får to år mere til at finde midler til den indvendige renovering af slottet.

- Alle muligheder skal være udtømt i forhold til fondsansøgninger, siger Henrik Møller fra Socialdemokratiet, der er formand for kulturudvalget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce