Annonce
Kultur

En offentlig nedsmeltning

Lasse Kristensen arbejder på et værk i Ice Series i Egeværks værksted. Foto: Egeværk
Isblokke og træ begynder at smelte simultant, når Egeværk fredag sætter gang i en ny udstilling.
Annonce

KUNST: Egeværk inviterer indenfor til en off- og online-dokumenteret proces i anden uge af august under overskriften IS SOMMER. Besøgende i Helsingør og online-følgere kan følge med i en dagbog over processen og stille spørgsmål.


Vi ved ikke, hvad en stor blok asketræ gemmer, før vi respektfuldt spørger den, og gennem fordybelse i arbejdet lærer lige præcist det stykke træ at kende

Lasse Kristensen


Under udstillingen kan man blandt andet opleve små isbjerge, der dublerer som skamler, hylder, som flyder ned af væggene, det lyse asketræ, der bliver til is – og så alligevel ikke. Det er jo stadig træ, men tvivlen når lige at opstå.

Hvert værk er unikt og finder sin form gennem inspiration fra både isen og det enkelte stykke træs unikke skønhed, forklarer Mette Bentzen og Lasse Kristensen.

Ice Series-værker udstillet på FOG, San Francisco, januar 2020. Udstillet og repræsenteret af Sarah Myerscough, London. Foto: Egeværk

Arbejdsmetoden kan sammenlignes med den måde, en arkæolog arbejder på. Det uvurderlige afdækkes med største omhu og alvor – værktøjet er rasper, børster og sandpapir:

- Vi ved ikke, hvad en stor blok asketræ gemmer, før vi respektfuldt spørger den, og gennem fordybelse i arbejdet lærer lige præcist det stykke træ at kende, forklarer Lasse Kristensen.

Annonce

Kunst som kan benyttes

’Proces’ er et indforstået baggrundstæppe for ethvert kunstnerisk værk, ofte en lidt mystisk størrelse; svært tilgængelig for andre end kunstnere og andre kreative udøvende.

Danske Egeværk har fået international succes i en kategori, der er relativt ny – nogle kalder den Design Art, andre Collectible Design.

Værkerne kan benyttes, men præsenterer sig også som unikke, skulpturelle kunstværker. Her arbejdes der i et krydsfelt mellem kunst, design og håndværk – og et af succeskriterierne ser ud til at være en altopslugende optagethed af materialet; det være sig ler, metal, fjer, porcelæn – i Egeværks tilfælde træ. Egeværks proces er præget af inspiration fra naturen, observationer og eksperimenter på stedet, og en flydende, intuitiv formgivning, hvor en sælsom dialog med træet opstår.

Annonce

International anerkendelse

Især The Ice Series, der konceptuelt er udviklet i samarbejde med Sarah Myerscough Gallery i London, har ramt en nerve i det internationale publikum af samlere, der investerer i Design Art. Her udforsker Egeværk smeltende is, og omsætter isens mysterier til skulpturelle møbler, der skubber til forståelsen for og oplevelsen af både træ og møbler.

IS SOMMER

Fra den 7. – 16. august vil Egeværks kunstneriske og håndværksmæssige proces være fuldt tilgængelig for alle interesserede under overskriften IS SOMMER. På den ene side af en gigantisk glasrude, der deler værksted fra gallerirum hos Egeværk, arbejdes der med smeltende isblokke, mens der på den anden side – inde i træstøvet – arbejdes med et unikt Ice Series piece inspireret af synet på is-siden.

Processen vil være tilgængelig alle dage i perioden i værkstedet på Industrivej i Helsingør og på sociale medier.

Det færdige værk – IS SOMMER - udstilles efterfølgende på Galleri Montan, Bredgade 10, 1260 København K.

Nedsmeltningen kan følges her:

Værksted/gallerirum: Hver dag 10.00-17.00

Facebook og Instagram: Online dagbog føres hver dag klokken 17.00

Live Q & A: 10. og 16. august klokken 16.00 (Facebook)

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce