En perlerække af stærke kvinder: Feminint festfyrværkeri på Louisiana

Hvordan ser en kvinde ud? Dette enkle spørgsmål kommer der en masse gode svar på i Kunstmuseet Lousiana's store sommerudstilling "Fantastiske Kvinder". Udstillingen, der åbner lørdag præsenterer 34 kvinder, der på hver sin måde satte sit præg på surrealismen, selv om de fleste i dag stort set er blevet glemt.

Det retter udstillingen på glimrende vis op på. Det er ikke bare 34 fantastiske, men også 34 stærke kvinder, der hver for sig præsenteres. Det har taget tre år, mange forhandlinger og stor tålmodighed at fremskaffe de mere end 260 værker til udstillingen. Mange af dem stammer nemlig fra private samlinger.  De 34 kunstnere kommer fra 14 forskellige lande.

Den helt store styrke ved udstillingen er, at kvinderne gennem udstillingen får præsenteret et kvindesyn, der konfronterer deres mandlige kollegers. Det har man ganske vist set før, men nok ikke med så mange facetter fra så mange kunstnere.

Få gør det så sjovt som Leonor Fini med sine Goya-lignende motiver. Forskellen er bare, at Goyas nøgne damer er blevet til nøgne mænd, og når der er kvinder i billedet, så er det dem, der er de stærke.

Fotografen Lee Miller, der blandt andet er kendt for sine portrætter af engelske soldater, da Danmark blev befriet efter 2. verdenskrig, har nogle mere lige-på-og-hårdt motiver af torsoer og andre kønsdele , og det samme har Louise Bourgeois. Belgiske Jane Graverol har tydeligvis Magritte som inspiration til sit billede "Helligånden", hvor en dykkende fugl på en blå himmel gør det ud for en kvindes skød.

Frida Kahlo bringer det mere dyriske ind i billedet med sit selvportræt med tornehalsbånd og kolibri, mens Leonora Carrington spiller på en hyæne som hendes alter ego. Bridget Tichenor giver stof til eftertanke med sine opstillede bokse "De fængslede" med ansigter bag tremmer, andre som Claude Cahun leger med det androgyne kønssyn, og sådan kan man blive ved. Kønsløs er udstillingen på ingen måde.

Mangfoldigheden er stor, og man kan ikke lade være med at tænke, hvordan kvinderne var dobbelt udfordrede. Dels arbejdede de som kunstnere med en ny abstrakt kunstform, der gik imod den konventionelle måde at tænke på. Dels var de muser, partnere, kærester og koner for de mandlige surrealister, som de skulle undgå at blive slået i hartkorn med.

De 34 kunstnere, der nu kan opleves på Kunstmuseet Louisiana har hver sin personlige stemme, og man kan undre sig over hvorfor mange af dem er blevet glemt.  De har virkelig noget at byde på, og for mig er præsentationen et festfyrværkeri af kvindelig kreativitet og skabeglæde. Ofte med nogle ganske skarpe pointer, hvis jeg har forstået de surrealistiske motiver korrekt.

Det er også lidt tankevækkende at Frida Kahlo, som "alle" i dag kender, også var ved at gå i glemsel, indtil en film i firserne gav hende en legendestatus.

Surrealismen opstod i 1920´erne og bevægelsen blev officielt nedlagt i 1969. Set med de briller er der imponerende meget kvindekamp med i de værker som de 34 kunstnere præsenteres med.

I øvrigt må jeg undskylde for denne minianmeldelse. For de 34 små udstillinger rummer meget mere end disse ord kan gengive. Som museumsdirektør Poul Erik Tøjner slog fast ved åbningen af udstilling, så kan man ikke spadsere sig igennem den og tro, at man efter et par timer har fået det hele med. Men det er også en af den slags udstillinger, som det kan anbefales, at man ser flere gange.

"Fantastiske kvinder" vises frem til den 8. november på Kunstmuseet Louisiana. Indtil 9. august er der halv pris på entrébilletten.

Man skal huske at reservere timeslot, når man bestiller billetter.