Annonce
Helsingør

Endelig lå hun der i havnen: Sol, sommer og Zar-velkomst

Hundredevis af helsingoranere havde fundet vej til velkomstfesten for det smukke skib, Zar. Foto: Jacob Henriques
Danmarks smukkeste skonnert Zar har allerede ligget i Helsingør Havn et stykke tid, men corona-restriktioner har den ene gang efter den anden udskudt velkomstfesten. Fredag kunne Helsingør så omsider byde skibet velkommen med en festlig eftermiddag.

"Velkommen Zar til Helsingør" sang shanty-koret til "Willkommen,Bienvenue,Welcome" fra Cabaret-musicalen, mens hundredevis af helsingoranere vippede med fødderne i takt til den nykomponerede Zar-sang.

Helsingør Pigegarde spillede "In the Navy" fra den modsatte kaj. Foto: Jacob Henriques

Også Bjørnekvartetten og Helsingør Pigegarde (som spillede "In the Navy") havde fundet vej til kulturhavnen, hvor de dannede festligt lydtæppe til festen.

- Det er en flok skønne ildsjæle som har sørget for at få havets dronning her til Helsingør, sagde Benedikte Kiær blandt andet i sin tale.

Annonce
Birgitte Bergmann - som er en af hovedkræfterne på en økonomisk indsprøjtning på en halv mio. kr., som Zar netop har modtaget, var også mødt op: - Det er en festdag uden lige, at få det skønne skib hertil, sagde hun. Foto: Jacob Henriques

- Og der er tale om et perfekt match, fortsatte borgmesteren: At få Danmarks smukkeste træskib til at ligge her med udsigt til Kronborg og vores smukke by bagved. For er der noget, vi sætter pris på i vores by, er det det maritime og hele den historie, der knytter sig til den smalleste passage i Sundet. Gennem hundreder af år har det maritime spillet en kæmpe rolle for vores by, sagde Kiær, som dog måtte indrømme, at hun havde kæmpet forgæves for at få genindført Øresundstolden.

Og der var masser af smil hele vejen rundt.


Der er tale om et perfekt match: At få Danmarks smukkeste træskib til at ligge her med udsigt til Kronborg og vores smukke by bagved.

Benedikte Kiær


En festdag

Zars tidligere ejer og generøse sælger, Henrik Frederiksen og hustru Susanne Risom, Hans Peter Hviid, formand for foreningen Skonnerten Zar, Carsten Rygaard en af de bærende kræfter i initiativgruppen, Birgitte Bergmann , folketingsmedlem for De Konservative - der har været med til for ganske nyligt at sikre, at Zar får 500.000 kroner på et såkaldt kulturelt aktstykke. Og med dem mange flere var naturligvis begejstrede over at kunne fejre Zar på en smuk solskinsdag.

Carsten Rygaard havde til lejligheden fået lov til at låne Henrik Frederiksens uniform. Foto: Jacob Henriques

- Det er en festdag. Det er jo særdeles glædeligt, at det er lykkedes. Det har jo været et langt sejt træk, og jeg må sige, at initiativgruppen har lagt et kæmpe stykke arbejde i det her projekt. Og det har jo hele tiden været mit største ønske at få Zar til Helsingør, sagde den nu tidligere ejer af det smukke skib Henrik Frederiksen.

Masser af helsingoranere havde fundet vej til festen for Zar. Foto: Jacob Henriques

Efter festen sejlede skibet søndag til København, hvor det er chartret. Derefter sættes kursen mod værftet i Svendborg, hvor der skal bygges seks nye banjer til at supplere de nuværende seks, så de kommende elever har et sted at sove, når skibet tager hul på sin karierre som skoleskib efter sommerferien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Eriksen har sendt besked til Inter-spillere i gruppechat

Helsingør For abonnenter

Maiken er blevet glad for hjemmekontoret: - Jeg er blevet en bedre mor og kone af at kunne arbejde hjemme

Annonce