Annonce
Debat

Debat: Er "evighedskansler" Merkels æra ved at rinde ud eller bliver hun ?

Jørgen Siemonsen
Annonce

I dag overtager Tyskland med Angela Merkel (CDU) i spidsen EU formandskabet. Merkel har for længst annonceret sin afgang som Bundeskansler næste år og at det dermed ser ud til at blive hendes sidste EU formandskab efter 16 år i kanslerembedet næste år.

Medierne har dog allerede døbt hende "Evighedskansleren" og hvem ved om hun i virkeligheden ikke kunne "overtales" til at satse på en femte valgperiode  Det vender vi tilbage til om lidt.

Lad os først kaste et kort blik på Tysklands EU formandskab her på dag 1:

De øvrige 26 medlemslande stiller betydelige forventninger til at kansler Merkel og Tyskland kan skabe løsninger og udveje for de 3 afgørende udfordringer som EU samarbejdet aktuelt står over for: At genrejse økonomien efter coronakrisen, at sikre et "ordentligt" Brexit baseret på en aftale med UK samt at lande et kompromis i EUs fastlåste budgetkrise og dermed bevare EU sammenholdet i de kommende år.

Angela Merkel fylder 66 om godt 14 dage og tiltrådte som kansler den 22. november 2005. Hun har således overlevet 4 valg men trak sig som formand for CDU i december 2018. Helmuth Kohl (1982-98) er med 16 år den hidtil længst siddende kansler efter Anden Verdenskrig og det er måske denne rekord Merkel nu håber på at kunne opnå.

Men en potentiel alvorlig sygdom konstateret sidste år kan måske gå hen at genere hendes embedsførelse i den kommende EU formandsperiode:

Under adskillige statsbesøg og ved andre officielle lejligheder har medierne observeret en markant rysten ikke alene i Fru Merkels arme og hænder men også i benene og kroppen. Ved senere lejligheder har kansleren derfor været siddende for ikke at falde om og fordi anfaldene derved mindskedes. Eksperter er dermed enige om, at der næppe er tale om Parkinson .

En af Tysklands førende neurologer, Dr. Uwe Jahnke, har i følge Die Welt peget på den sjældne sygdom Ortostatisk Tremor (rysten), som normalt kun opstår når man står op og forsvinder når man sidder. Dr. Jahne uddyber at lidelsen hyppigt optræder ved stress men tillige kan forstærkes ved indtagelse af (for meget) alkohol og andre vanedannende stimulanser - den såkaldte Abstinens Tremor .

Kansleren har selv afvist disse spekulationer med, at der har været tale om dehydrering og med at " mig går det godt - jeg er fuldt funktionsdygtig"

Desuagtet er Merkels rystelidelse nu blevet et offentligt anliggende og blev senest taget op i forbindelse med hendes afbud for nylig til at deltage i det kommende G7 topmøde i USA. Dersom sygdomsbilledet skulle blive forværret under det kommende halvårs tyske formandskab - som sagtens kan vise sig problemfyldt og yderst stressende - kunne det i følge Bild føre til et kanslerskifte i utide: I så fald kan der opstå en kompliceret statsretlig situation:

Forfatningseksperten Rupert Scholz henviser nemlig til, at Tyskland i modsætning til USA ikke har faste regler for, hvem der skal indsættes i kanslerembedet dersom den siddende kansler skulle få forfald og træde tilbage:

Den tyske forfatning foreskriver blot at " Bundeskansleren udnævner en kabinetsminister til sin efterfølger" . Ved (midlertidig) sygdom overtager vicekansleren derimod regeringsførelsen som stedfortræder.

I dag indtager finansminister Olaf Scholz(SPD) vicekanslerembedet.

Han er 62 og har en fortid som Første Borgmester i Hamborg (2011-18)

Scholz nævnes iøvrigt af flere medier som den mest sandsynlige kandidat til at overtage kanslerembedet når og hvis Angela Merkel måtte træde tilbage i 2021.

Men i følge Die Zeit er der i Berlin visse forlydender om at fru Merkel i virkeligheden kunne finde på selv at stille op til en femte valgperiode - dersom helbredet altså tillader det:


ALT I ALT er det derfor endnu for tidligt helt at afskrive kansler Merkels muligheder for og evt. planer om at satse på endnu en valgperiode næste år.


Hun har ganske vist afvist disse rygter som "vrøvl" - men der hersker næppe tvivl om at hun i giver fald ville være kampklar og særdeles svær at komme uden om. Fru Merkel betegnes som både sej, snild og standhaftig. Hun er stadig populær som hele Tysklands Mutti og ses som et klippefast samlingspunkti disse turbulente coronatider med økonomisk krise og internationale opbrud og konflikter.

Fru Merkel har gennem sine mange år på kanslerposten høstet bred international anerkendelse for behændighed og gode forhandlingsevner - ikke mindst i EU-regi. Og på hjemmefronten står den tyske økonomi i dag overfor navnlig tre alvorlige udfordringer: Miljø , omstilling af automobilindustrien samt genskabelse af økonomisk vækst i kølvandet på coronakrisen.

Også disse udfordringer ville en kansler Merkel måske være den bedste til at løse i en kommende valgperiode fra 2021. Hun har i foråret været med til at føre Tyskland sikkert og forsvarligt gennem coronakrisen Og hun har fået vedtaget den gigantiske finans stimulans hjælpepakke på 130 mia euro - eller over 1000 mia kroner. Disse midler går bl.a til kontante børnepenge og momsnedsættelser både i år og næste år. Og vil være således være yderst populære under valgkampen næste år.

ALT I ALT er det derfor endnu for tidligt helt at afskrive kansler Merkels muligheder for og evt. planer om at satse på endnu en valgperiode næste år. Påfaldende er det at der endnu ikke er udpeget en kandidat til at efterfølge Merkel efter at Annegret Kramp-Karrenbauer.

Under alle omstændigheder kan man aldrig udelukke, at den standhaftige Angela Merkel pønser på at leve op til sit kælenavn “evighedskansleren” og dermed slå Kohls gamle kanslerekord på de 16 år eftertrykkeligt?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Klumme: De forbandede gule

Coronavirus

Ny aftale om genåbningen på plads: Forsamlingsforbud opretholdes og baråbningstider udvides

Annonce