Annonce
Sport

Espergærde buldrer videre mod Sjællandsserien

Den tidligere FC Helsingør-spiller Frederik Roepstorff scorede to gange, da Espergærde slog Stenløse. Foto: Claus Birch.

FODBOLD, SERIE 1: Fodboldanlægget på Gymnasievej, hvor Espergærde IF afvikler sine hjemmekampe er et anlæg, der spilles bedst på i tørre perioder. Allerede nu er banerne svære at spille på, da dræn nærmest er ikke-eksisterende, og regnen i dagevis har silet ned. Det er ærgerligt, da der til Espergærdes hjemmekampe er mange tilskuere, og hvis kampene bliver flyttet til kunstgræsbanen, vil der hverken være cafeteria eller andre fornødenheder i nærheden.

Heldigvis kunne kampen i lørdags afvikles under bløde, men tålelige forhold på opvisningsbanen. Fra starten stod det klart, at Stenløse havde fået besked på at stå tæt og dybt i eget forsvar, så Espergærdes velsmurte angrebsmaskine ikke kom i gang. Lige lidt hjalp det. Allerede efter 11 minutters spil sendte Christian Poulsen topscorer Valdemar Stolze afsted i dybden, og da målmanden kom ud imod ham, lobbede han finurligt bolden ind i det tomme mål.

Espergærde havde flere muligheder, men det virkede som om, at koncentrationen ikke var helt i top. Efter 27 minutter fik Marcus Hemmingsen fyret et godt skud af, men Nicolai Johansen i Espergærdemålet reddede fint.

Annonce

To af Roepstorff

I stedet spillede Valdemar Holze bolden til Frederik Roepstorff efter en halv time, og så fik han alene med målmanden scoret til 2-0. Og Frederik Roepstorff fik sandelig også scoret til 3-0, da han efter ping-pong med Holze scorede med et behersket spark fra kanten af straffesparkfeltet.

Kort før pausen fik Stenløse hjørnespark, som blev headet ind fra kort afstand af Mathias Kolbach og dermed 3-1 ved pausen.

Efter 57 minutter scorede Valdemar Holze efter et kort træk og et hårdt spark til 4-1, og 10 minutter senere scorede Espergærde til 5-1, da Jeppe Ødegaard lidt heldigt fandt Peter Poulsen i feltet. Poulsen kontrollerede bolden fint og scorede behersket med et fladt skud.

Det kunne Peter Poulsen bror, Christian, ikke have siddende på sig, så da han fik chancen efter 71 minutter, placerede han sikkert bolden i mål til 6-1.

Minuttet efter havde Espergærde ikke helt fået styr over tropperne, så en tværaflevering i Espergærdes målfelt kunne nem prikkes ind til Stenløse reducering 2-6. Målet sat ind af Mikkel Carentius.

Efter 80 minutter uddelte dommeren et rødt kort til Stenløses netop indskiftede Carl Fylding-Rylinger for en grim stempling af Espergærdes Mads Bach Carlsen.

Espergærde havde dog endnu et forsøg i sig, da Patrick Bernth blev fældet i det kriminelle felt. Og så fik Valdemar Stolze lov til at fuldende sit hattrick med dagens tredje scoring til slutresultatet 7-2.

Espergærde overanstrengte sig ikke, men når man vinder 7-2, må det bare konstateres, at dette hold har meget bold i sig, og besnærende ser det ud, når der kombineres hurtigt forbi modstanderne. Næste lørdag spilles der igen på Gymnasievej, hvor Ølstykke kommer på besøg klokken 14.00.

Af Peter Brask, Espergærde IF

Annonce
Helsingør

Tag kandidattesten her

Helsingør For abonnenter

Fremmed kvinde fødte tre børn i Amandas hus: Nu skaber hun nyt liv i den gamle fødeklinik

Danmark

Søndagens coronatal: 1349 positive svar ud af 67.000 testede

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Radikale spidser: - Det er svært at se forskel på Kiær og Christoffersen

Helsingør For abonnenter

Svindlere prøver næsten dagligt at stjæle fra 85-årige Gert: - Det er noget forbandet svineri

Helsingør

Det endte godt: Farvel til Strien og ud til Laden

Hornbæk

Gasudslip i lokalt supermarked: Medarbejder kørt til tjek på sygehus

Debat

Debat: Pilen peger mod byens to store partier - ikke mod Donatzsky

Erhverv For abonnenter

Allan giver sit livsværk videre: - Det bliver ligesom at få min anden ungdom

Sport

1-1 var skuffende for Hornbæk

Helsingør

Ser du en valgplakat hænge her, må du anmelde det: Her er oversigten over ulovlige valgplakater

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Sport

FC Helsingør måtte nøjes med et point mod bundhold efter rædselsstart

Hornbæk For abonnenter

En havneudvidelse har skabt splid i Hornbæk: Nu er en løsning på vej

Debat

Debat: Jeg kritiserer ikke alle offentlige ansatte

Annonce