Annonce
Helsingør

Espergærde satte Brøndby til vægs igen

Tobias Nilsson åbnede scoringen for Espergærde mod Brøndby. Arkivfoto: Claus Birch.
For godt et år siden var Brøndby gæster på Gymnasievej og måtte tage hjem med et 2-8 nederlag. Også i lørdags var der klasseforskel, da EIF vandt med 3-0.
Annonce

FODBOLD, SERIE 1: Espergærdes to bedste senior-herrehold var i aktion på Gymnasievej i weekenden. Og såvel Dennis Madsen og Frederik Hilker som trænere for serie 1-holdet som Henrik Lund som træner for serie 3-holdet fik fuldt udbytte. Sidstnævnte mod Gilleleje, der med Brøndbykoryfæet Tom Køhlert som træner måtte se EIF løbe med sejren på 2-1.

Espergærdes hold i serie 1 var ramt af en stribe afbud på grund af skader fra stamspillere, men det motiverede tilsyneladende dem, der fik chancen. Der stod Espergærde på stort set alt. Brøndbys Lucas Sommer var tæt på at være alene om at holde sammen på BIF’s forsvar. I de første 20 minutter havde hjemmeholdet fire kæmpechancer, men det lykkedes ikke for nordsjællænderne at få hul på bylden.

Annonce

Første mål på straffe

Der skulle et straffespark til at bringe EIF foran. En af Espergærdes bedste på dagen, Søren Knudsen, blev revet omkuld af BIF’s målmand Mads Sauer i målfeltet. Dommer Per Kofoed var ikke i tvivl, og Tobias Nilsson eksekverede hårdt og sikkert ved venstre stolpe. Så stod der 1-0 efter 24 minutter.

I det sidste kvarter af første halvleg havde EIF en række mindre chancer, mens chancerne i det 41. og 43. minut må betegnes som meget store. Først var Jonas Lund i helt fri position med målmand, men satsede på at sparke hårdt i stedet for at placere bolden, og skuddet ramte målmanden og røg ved siden af mål. Derefter fik Lund chancen for at score, da Victor Montell serverede en bold fra højre helt ind foran et tomt mål, men Jonas Lunds nåede ikke frem til bolden.

I anden halvleg gentog mønstret fra sig. Chance på chance til EIF, men ingen mål til at begynde med. Og som tiden gik, sneg den følelse sig ind, at Brøndby kunne løbe kontra og score og hive et ufortjent point med hjem. Efter endnu en række meget store muligheder til Espergærde kom forløsningen efter 71 minutter. Tobias Nilsson gik med frem i højre side og centrede fladt og hårdt mod modsatte stolpe, hvor Jonas Lund stod og ventede. Han kom underligt kluntet frem til bolden og nærmest skovlede den mod mål, hvor den heldigt lige kunne rulle over stregen til 2-0.

Efter 85 minutter kom Brøndbys eneste forsøg på scoring i kampen, da Belan Mehruf headede fri foran mål, men de 29 graders varme havde holdt målmand Victor Sørensen varm, og med et kattespring fik han fistet bolden lige uden om mål.

I stedet var det hjemmeholdet, der fik endnu et mål. Mads Bach Carlsen var gået med frem og lagde et perfekt indlæg til indskiftede Mathias Bay, der flot headede bolden i mål..

Selvfølgelig skal man ikke være utilfreds med en tre-måls-sejr, tre points og et clean sheet, og så alligevel. Kynisme foran Brøndbys mål burde have givet mindst det dobbelte antal mål. Men generelt skal EIF-holdet roses for at kunne få spillet til at fungere så godt med de mange afbud. Nu står den så på træning på kunstgræs den kommende uge, da næste kamp på lørdag i Lyngby skal afvikles på netop det underlag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Annonce