Annonce
Kultur

Barchef lovede gratis omgang for hvert mål: Måtte forære over 1000 fadøl til euforiske fans

Yilmaz Polat er barchef i Carl's Corner, som ligger i Arkaden, Odense. Foto: Nils Svalebøg
Arkadens torv og sportsbaren Carl's Corner var mandag aften proppet med fodboldfans i rød-hvide farver. Ud over en forrygende fodboldkamp fik samtlige gæster tilbudt en gratis fadøl efter hver dansk scoring.

Fodboldfest: Mandag aften i Arkaden vil gå over i historien. Ikke kun på grund af Danmarks vitale 4-1-sejr over Rusland, men i særdeleshed på grund af beslutningen om at give en gratis fadøl til samtlige gæster efter hver dansk scoring.

- Samtlige pladser på torvet og på Carl's Corner var optaget mandag aften, fortæller barchef Yilmaz Polat og tilføjer, at hans kolleger og han aldrig har haft så travlt før.

- Efter hver scoring løb samtlige otte fadølshaner uafbrudt i 10 minutter. Vi skubbede bare et nyt krus ind under hanen, hver gang vi havde skænket en øl, siger Yilmaz Polat og tilføjer, at han er aldeles udmattet dagen derpå.

Annonce


Det var sgu noget lort med fire mål. Det betød, at vi forærede et sted mellem 1000 og 1200 fadøl væk. Men det var godt nok en god fest

Yilmaz Polat, barchef i Arkaden


Han havde naturligvis håbet, at Danmark ville vinde kampen. Men at landsholdet scorede hele fire gange, kom bag på ham.

- Det var sgu noget lort med fire mål. Det betød, at vi forærede et sted mellem 1000 og 1200 fadøl væk. Men det var godt nok en god fest, siger barchefen og griner.

Alt var optaget i Arkaden mandag aften, da Danmark slog Rusland 4-1. Privatfoto

Det var ikke alle fadøl, der blev drukket. For præcis som i Parken blev der kylet, kastet og slynget med fadøl, når Danmark scorede.

-Det var helt vildt. Gulvet sejlede i øl, så det krævede en virkelig grundig rengøring, da vi lukkede de sidste gæster ud tre minutter i midnat. Men alle tog det pænt, selv om de blev ramt. Der var ingen ballade, og alle havde et brag af en fest, siger Yilmaz Polat.

Arkaden havde lovet en gratis fadøl efter samtlige danske mål i de tre indledende kampe. I ottendedelsfinalen lørdag mod Wales ændres det til kun at gælde det første danske mål.

- Vi har allerede udsolgt til kampen på lørdag, og vi kunne se, at der sent mandag aften og natten til tirsdag var rift om pladserne. Men det er så vidt jeg ved også Fyns største storskærm på hele 13 m2, siger Yilmaz Polat og understreger, at samtlige gæster viser coronapas ved indgangen og derefter får udleveret et armbånd.

Annonce
Helsingør For abonnenter

Chokpris: Danmarks dyreste sommerhus ligger i Hornbæk

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sport For abonnenter

Live: FC Helsingør bagud i topbrag

Helsingør For abonnenter

Kæmpe kloakregning på vej til lokale boligejere: - Det er ikke rimeligt

Sport

Anfører ude i topbrag: Skal giftes

Erhverv

Genstart efter en svær tid: Nu sprøjter den tidligere vaskehal sunde chokolader ud

Snekkersten

Ups - forkert adresse: Politi og redningsmandskab kørte forgæves

Helsingør For abonnenter

Koster tæt på en milliard kroner: Her skal Espergærdes veje og indkørsler graves op, så kloakvandet ikke ender i Øresund

Kultur

Guide: Fem ting du kan opleve til kulturnat i Hornbæk og Tikøb

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Helsingør

Første private lejer til nyt sundhedshus er på plads: - Vi vil gerne sætte endnu en nål på landkortet i Helsingør

Danmark

Løvkvist: Thulesen vil trække en streg i sandet - men vil Pia K. dele vandene?

Erhverv

Omstridt by-forum lukker: - Kritikken har været hård

Erhverv For abonnenter

Festen udebliver for de erhvervsdrivende til kulturnat i Hornbæk: - Vi tjener ikke på det

Debat

Klumme: Udkantsdanmark, taberlandet - hvis det findes i virkeligheden, så har jeg endnu ikke fundet det

Annonce