Annonce
Sport

Euforisk, balstyrisk og sitrende tirsdag aften i oktober er under optræk: Landsholdet kommer ikke til at gå i 'hygge-fælden'

Der er i den grad bagt op til kæmpe fest i Parken tirsdag aften, hvor Danmark kan sikre sig kvalifikation til VM-slutrunden i Qatar næste år. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Danmark er i gang med en voldsom VM-kvalifikation:

Syv kampe, syv sejre og en målscore på 26-0. Altså næsten fire mål i snit per kamp og så et forsvar, der har viftet med pegefingeren, afvist alle spagfærdige offensive tiltag fra modstanderne i gruppe F.

Det er historisk – og det er noget, der vækker genklang ude i Europa, for Danmark er det eneste land, der har maksimumpoint på nuværende tidspunkt, det eneste hold, der endnu ikke er scoret mod.

Annonce

Jo, jo, men Danmarks modstandere er så heller ikke toppen af poppen – det er Skotland, Israel, Østrig, Færøerne, Moldova – vil Franz-Erik-Henning-gyngestols-træneren med brillerne skubbet halvt ned ad næseryggen så godt lige påpege henne under læselampen, og det er da også rigtigt nok, at skotterne er lige så bovlamme som under EM, at østrigerne har været en kæmpe skuffelse og at de andre tre har skudt med løst krudt, men det skal ikke tage noget fra det fokus, den ærgerrighed, den kynisme danskerne har spillet med.

Belgien, Tyskland og England har også været suveræne i deres respektive grupper, ligner også sikre VM-deltagere, men er trods alt hver især snublet én enkelt gang indtil videre i kvalifikationen.

Det har Danmark ikke. Og det aftvinger respekt - uanset den samlede kvalitet af versus-flokken.

Nu skal billetterne til næste års ørken-VM i Qatar jo lige spilles hjem først. Og det kan ske tirsdag aften i et udsolgt Parken mod Østrig, som de rød-hvide jo bankede med 4-0 i Wien for ikke så lang tid siden. En sejr vil gøre det.

Der venter en magisk aften, sagde landstræner Kasper Hjulmand den anden dag, det samme sagde anfører Simon Kjær i øvrigt, og ja, det bliver meget lig stemningen fra sommerens EM. Euforisk, balstyrisk, sitrende. Og så på en tirsdag i oktober.

Nu handler det om at gøre arbejdet færdigt. Uafgjort kan faktisk også gøre det, hvis skotterne skvatter på kunstgræsset i disen oppe på Færøerne, men det vil nu være en fesen omgang, når nu Parken er ladet med en sejltur op ad åen og skarpe patroner


Kjær og co. har spillet sig selv i en yderst fordelagtig situation, de kan sikre sig førstepladsen og den direkte adgang til VM i egen hule foran egne fans, og det så med to kampe tilbage at spille i gruppen efter denne.

Det skal de udnytte. Og det kommer de til at gøre. Ingen grund til pludselig at åbne op for unødvendige spekulationer om, hvorvidt Skotland kan komme ”farende” bagfra, om der skal snakkes om den der andenplads, der vil sende holdet ud på en helt anden og yderst svær rejse mod målet.

Hjulmands disciple rider på en bølge, er i flow, offensiven skaber chance på chance, målene kommer fra alle sider og kanter, og den eneste, der ikke truer modstandernes felt, er målmand Kasper Schmeichel, der så til gengæld vil gøre alt for at holde buret helt rent i de resterende kampe.

Spørg ham, om han helst vil vinde 1-0 eller 5-1 mod østrigerne, og han vil kigge på dig, som var du en idiot, og sige 1-0.

Danmark stiller naturligvis i stærkeste opstilling, tæt på de elleve, der startede på banen i Moldova lørdag aften, og de kommer ikke til at gå i ”hygge-fælden”, for det her er simpelthen en gylden mulighed for at levere en magisk aften. Og 1-0 vil også kunne gøre for de danske fans på tribunerne i Parken og hjemme foran skærmen i stuerne.

Nu handler det om at gøre arbejdet færdigt. Uafgjort kan faktisk også gøre det, hvis skotterne skvatter på kunstgræsset i disen oppe på Færøerne, men det vil være en fesen omgang, når nu Parken er ladet med en sejltur op ad åen og skarpe patroner.

Østrigerne kommer med en frisk sejr på 2-0 over Færøerne, men har rodet rundt i egen elendighed indtil videre. De tabte som bekendt med 0-4 på eget græs til Danmark, og de tabte i den seneste landskampslomme med 2-5 til Israel og 0-1 på hjemmebane til skotterne.

Så de er aktuelt parkeret på en fjerdeplads i gruppen – med negativt målregnskab – og i og med, at de mangler flere profiler til tirsdagens opgør, kommer de nok ikke sådan brølende ind i den danske nationalarena med hævede skistave, sprængfyldte af tro på egne evner.

De mangler offensivt gods som Christoph Baumgartner, Sasa Kalajdzic og altid karismatiske Marko Arnautovic samt forsvarsspilleren Aleksandar Dragovic til opgøret. Det gør ondt.

Det er derfor svært at se, hvad der skal kunne true den helt store danske forløsning. Jo, østrigerne skal jo spille deres chance, kan stadig nå andenpladsen, og Real Madrids David Alaba er en dygtig spiller, men han gør det ingenlunde alene. Østrigerne plejer at lukrere på kollektivets kraft, og den kraft er lige nu suget ud af holdet.

Danmark har spillet sig frem til en selvlysende matchbold efter kun syv kampe. Det er imponerende, men har langt fra været nogen gratis omgang, for det er så nemt at tage sig en lille lur på divaneseren, når man selv synes, det bare kører. Det har de ikke gjort. Mæhle, Højbjerg og resten af holdet har leveret besnærende bold, fokus med fokus på, og nu mangler de kun at snøre sækken foran en vild og optændt nation.

Det risikerer at blive en voldsom omgang i Parken. På alle måder. Og måske allermest for Østrig, Alaba og i særdeleshed den pænt pressede landstræner Franco Foda. Han er et helt andet sted end Kasper Hjulmand dags dato.

Annonce
Helsingør

Tag kandidattesten her

Erhverv For abonnenter

Slagter Baagø fylder 100 år: - Jeg skal sgu nok dø med støvlerne på og kniven i hånden

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Dollar-milliardær har kastet sine penge og kærlighed på gammelt Helsingør-skib: Funchal får en ny chance

Navne For abonnenter

Asger var altid hjælpsom og fuld af gode ideer

Helsingør

Der var mord, grin og masser af musik i "Strien"

Nordsjælland

Kom gratis til debat om Helsingørs store kulturforbrug

Helsingør

Pegede på ansat: Dreng viftede med pistollignende genstand på burgerbar

Erhverv For abonnenter

Thomas smed karrieren i skraldespanden og kastede sig ud som eventyrer: Siden har han ikke set sig tilbage

Sport For abonnenter

Fra favorit til konstant underdog: - Nu bliver vi straffet benhårdt hver gang

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Helsingør

Sarah tog sit livs valg midt i personlig krise: - Min søn begyndte at skrige helt uhæmmet

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Helsingør

Mens corona-smitten stiger: Mange flere af os skal behandles for senfølger

Helsingør For abonnenter

Politikere vil ikke have fartdæmpende sommer-løsning på Strandvejen: - En løsning skal være permanent

Helsingør

'Utrygt og alt for smalt' ved Strandvejen: - Vi kan ikke bare bygge vejen om

Annonce