Annonce
Helsingør

Eventyrer svømmede om Kronborg

Ved starten på turen rundt om Kronborg havde Lars Simonsen følgeskab af de to lokale svømmere Zenia Foldager og Lærke Lilleøre, dog blev Zenia brændt i ansigt af en brandmand og måtte opgive at kommer med rundt. (Privatfoto)
Annonce

EKSTREMSPROT: Lars Simonsen beskriver sig selv som en eventyrer og i øjeblikket er han i færd med at svømme rundt om Danmark. I denne uge rundede han Kronborg.

Tidligere har ekstremsvømmeren blandt andet sejlet i kajak fra København til Istanbul med kone og børn på fem og syv år. Denne gang ville Lars Simonsen gerne på eventyr i Danmark med sine forældre, der begge hjælper til i løbet af turen rundt om det danske land.

Starten gik den 5. juni 2018 på vestsiden af den dansk/tyske grænse. Planen var at tilbagelægge de omkring 1.300 kilometer på omkring 4 måneder. Det gik dog ikke helt som planlagt, og i Kattegat måtte Lars Simonsen opgive efter 740 km langs de danske kyster. Drømmen om at svømme hele vejen rundt om Danmark var dog ikke forbi, men turen blev i stedet delt op i to.

31. maj i år påbegyndte han så resten af turen, og mandag rundede han Kronborg, hvilket ifølge eventyren var kæmpe stort for ham, og noget han havde set frem til siden begyndelsen af rejsen. Han mangler nu mellem 400 og 450 km, inden han når endedestinationen, som er østsiden af den dansk/tyske grænse.

Annonce

Støtter Depressions-foreningen

Ved Helsingørsvømningen havde Lars Simonsen følgeskab af to lokale svømmere. Lærke Lilleøre kom hele vejen i mål, mens Zenia Foldager måtte opgive efter mødet med en brandmand.

Lars Simonsen synes Vesterhavet og Kattegat har været det klart hårdeste ved turen, hvor han typisk svømmer cirka 10 kilometer om dagen, inden han går i land og overnatter i telt eller campingvogn.

I løbet af turen støtter han Depressionsforeningen, ligesom han besøger julemærkehjemmene på vejen.

Alexander Wriedt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Miss Coffee er kommet på hjul

Annonce