Annonce
Danmark

Fængselsforbundet: Datingstop for livstidsfanger er malplaceret

Bo Yde Sørensen mener ikke, at regeringens forslag vil ændre på forholdene for fængselsbetjentene.

Bo Yde Sørensen, der er forbundsformand i Fængselsforbundet, havde svært ved at tro sine egne øjne, da han tirsdag aften så regeringens forslag om strengere forhold for livstidsdømte.

- Det bedste, jeg kan sige, er, at det er fuldstændig malplaceret, at regeringen bruger sit krudt på det her i en tid, hvor Kriminalforsorgen er gået personalemæssigt konkurs, siger han.

Regeringen foreslår, at forholdene for livstidsdømte og visse forvaringsdømte skal gøres strengere.

Annonce

Det betyder, at de blandt andet ikke skal kunne danne nye relationer de første ti år af afsoningen, mens de heller ikke skal kunne ytre sig om deres forbrydelser uden tilladelse.

Han fortæller, at der har været tvangsbemanding i fængslerne i løbet af sommeren, fordi der ikke har været nok til at tage vagterne.

- Og så udarbejder man lovforslag på baggrund af to-tre fanger, der har kvajet sig i medierne. Det har jeg ganske enkelt svært ved at forstå, siger Bo Yde Sørensen.

Han fortæller, at forslaget ikke kommer til at gøre en forskel for de ansatte i fængslerne.

- For mine kolleger kommer det her forslag hverken til at gøre fra eller til. Hvis man beslutter, at de her mennesker skal have besøg af nogle færre, så får de færre besøg, siger han.

Han mener, at regeringen i stedet burde bruge tiden på at sikre, at der er tilstrækkelig bemanding i fængslerne, og at der er nok plads til alle fangerne.

Fængselsforbundet repræsenterer blandt andet fængselsbetjentene.

Anderledes positive er Kriminalforsorgsforeningen, der er fagforening for de civilt ansatte i Kriminalforsorgen.

- Særligt af hensyn til retshåndhævelsen og retsfølelsen støtter vi forslaget.

- Man skal finde en balance, så folk ikke bliver så isolerede, at de bliver desperate, og vi risikerer, at de begår uhyrligheder i fængslet, siger John Hatting, formand for Kriminalforsorgsforeningen.

Han mener også, at det vil påvirke hverdagen i fængslerne, hvis forslaget bliver til virkelighed.

- Vi skal huske på, at arbejdsmiljøet og afsoningsklimaet bliver påvirket, hvis folk ingen udsigt har til noget som helst.

- Så vi skal tænke os om, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Helsingør For abonnenter

Kæmpe kloakregning på vej til lokale boligejere: - Det er ikke rimeligt

Helsingør For abonnenter

Koster tæt på en milliard kroner: Her skal Espergærdes veje og indkørsler graves op, så kloakvandet ikke ender i Øresund

Debat

Klumme: Udkantsdanmark, taberlandet - hvis det findes i virkeligheden, så har jeg endnu ikke fundet det

Sport

Stadig ingen point: - Det er alt for tidligt at bekymre sig

Helsingør

Natteaktion i Helsingør: 12 røg i politiets fælde

Navne For abonnenter

Claus så sin datter blive gift fra sengen på hospicet: Børn og børnebørn betød alt for ham

Danmark

Torsdagens coronatal: Antallet af indlagte falder med 14

Danmark

Borgmestre frygter indhegnede dyr i nye naturparker: - Det er zoologisk have, ikke vild natur

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Sport

Avisernes dom før Helsingørs topbrag: Sådan ender kampen

Danmark For abonnenter

TV-klumme: Ud med taberne - vi gider dem ikke på tv

Erhverv For abonnenter

Festen udebliver for de erhvervsdrivende til kulturnat i Hornbæk: - Vi tjener ikke på det

Helsingør For abonnenter

Beboere frygter 48 meter høj mobilmast: Det smadrer landsbyen

Sport

FC Helsingør i direkte duel om førstepladsen: - Vi er et fuldstændig fantastisk sted

Annonce