Annonce
Helsingør

Oprustning i kampen mod bandemiljøet: Sådan vil Helsingør få færre unge kriminelle

SSP skal hjælpe omkring 20 familier, med at få deres børn og dem selv på rette kurs, så de ikke ender i kriminalitet. Foto: Arkivfoto/Mikal Schlosser.
Der er blevet længere mellem de unge kriminelle i Helsingør Kommune. Antallet er faldet med over 50 procent fra 2011. De nye millioner skal kommunen bruge på at få tallet endnu længere ned.

KRIMI: Det ser lysere ud for de unge kriminelle i Helsingør Kommune.

Tal fra Justistsministeriets Forskningskontor viser nemlig, at antallet af unge kriminelle mellem 10 og 17 år er faldet med 55 procent fra 2011 til 2020.

Ifølge Mikkel Hoff Müller, leder af den kriminalforebyggende organisation SSP Helsingør og Familieværftet, er der en særlig grund til, at antallet er faldet.

Annonce

- Vi er lykkes med at gribe tidligere ind over for de unge, som laver kriminalitet. På den måde får vi stoppet dem i at lave gentagende kriminalitet, siger han.

Grafik: Martin Rye.

Selvom den nuværende indsats har fået flere unge ud af de kriminelle løbebaner, skal antallet endnu længere ned. Helsingør Kommune har fået bevilget næsten syv millioner kroner til at få flere børn og unge væk fra bandemiljøet.


- Det er langt de færreste, der vågner og gerne vil være kriminelle. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan hjælpe bedst muligt, så den unge og familierne kan få et liv med en masse kvalitet og glæde.

Mikkel Hoff Müller, leder af SSP og Familieværftet.


- Jeg er utrolig glad for, at vi har fået de penge. Nu kan vi arbejde mere helhedsorienteret, siger formand for børne- og uddannelsesudvalget i Helsingør Kommune for Socialdemokratiet Gitte Kondrup.

Med "helhedsorienteret" mener hun, at kommunen nu i højere grad kan arbejde med hele familier i stedet for kun de unge kriminelle.

- Vi kan komme et spadestik dybere, og det kan være med til at udvikle nogle tiltag, som i højere grad virker, og som resten af landet kan lære af, siger udvalgsformanden.

Det er netop forældrene, der er nøglen til børnenes udviklingsmønstre, fortæller Mikkel Hoff Müller.

- Deres børn spejler sig i deres forældres adfærd. Vi forsøger nu at hjælpe forældrene med at træffe gode valg for deres børn, siger han.

Væk fra bandemiljøerne

Med de mange millioner kan kommunen nu ansætte seks nye medarbejdere, der skal være med til at arbejde på tværs af kommunen. Det kommer til at være SSP, der tager det tunge slæb, men i et samarbejde med Helsingør Kommunes skoler, politiet, boligområderne Vapnagaard og Nøjsomhed samt fritidsklubber.

Grafik: Martin Rye.

I projektets indledende fase skal de afdække den unges skolegang, familie- og fritidsliv. Samtidig med det bliver forældrenes uddannelses- og jobsituation afdækket for at kunne hjælpe, hvis der er behov for det. De nye redskaber betyder også, at SSP i højere grad kan gribe ind overfor de unge, inden de ender i et liv af kriminalitet, fortæller Mikkel Hoff Müller:

- Den her indsats giver mulighed for endnu tidligere forebyggelse, end vi normalt er i stand til.

For at kunne yde en forebyggende indsats og undgå, at unge kriminelle ender i bandemiljøer, kigger Mikkel Hoff Müller efter nogle faste tegn.

- Det kan være familiemedlemmer, der har eller er kriminelle, der kan påvirke en. Eller hvis man som ung havner i fællesskaber, som kan udvikle sig til noget kriminelt, siger Mikkel Hoff Müller:

- Det er langt de færreste, der vågner og gerne vil være kriminelle. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan hjælpe bedst muligt, så den unge og familierne kan få et liv med en masse kvalitet og glæde uden kriminalitet.

For at kunne se tegnene handler det i første omgang om at få kontakt til de unge. Her træder det tværfaglige samarbejde ind.

- Vi har et tæt samarbejde med politiet, skolerne og fritidsklubberne, der kan hjælpe os med at identificere de problematiske unge. Det er som oftest unge, der færdes alene uden opsyn, og de unge der færdes meget ude om aftenen og i nattetimerne, vi kigger efter, siger Mikkel Hoff Müller.

Annonce

Kriminelle på nettet

Det er langt fra alle de unge, der er hårdkogte kriminelle. I alderen fra 10-14-årige ser SSP en øget tendens til anmeldelser om skolegårdsvold.

- De er blevet hurtigere til at anmelde, hvis to kommer op at toppes i skolegården, end man har været tidligere, siger Mikkel Hoff Müller.

Han ser også mere kriminalitet på nettet, hvor de unge krænker andre og deler billeder ulovligt. Det gælder både for de 10-14-årige og de 15-17-årige. Den ældre gruppe bliver også oftere taget med euforiserende stoffer.

SSP og de andre samarbejdspartnere skal bruge sommerferien på at lægge en konkret slagplan, for hvordan de griber projektet an. Mikkel Hoff Müller kan dog allerede fortælle, at de i hvert fald skal arbejde med omkring 20 familier.

- Vi skal forhåbentlig hjælpe dem med at vokse ud af en tilværelse med kriminalitet, siger lederen.

Annonce
Espergærde For abonnenter

Efter voldsomt overfald på elev i Espergærde: Sådan vil skolen håndtere sagen

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Medaljer til to stærke kvinder: Birgit og Lillian fik flot hæder

Espergærde For abonnenter

Espergensere vil undgå kloak-bøvl: - Bør ikke være den enkelte borger, der skal stå for det

Helsingør

Nu er politiet inddraget i sag om vold på Tibberupskolen

Navne For abonnenter

Lægerne kunne ikke stille noget op: Ole brugte den sidste tid på at skrive "dagbog" om sit liv til børnebørnene

Helsingør

Så du den også? - Mystisk 'kampvogn' spottet ved lokal skole

Espergærde For abonnenter

Bilister holder på cykelstien og parkerer ulovligt i sidegader: Nu kommer skole med opråb til forældre

Navne For abonnenter

Mindeord: Farvel til en helt særlig jazzmusiker

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Danmark

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Navne For abonnenter

De fleste har dette mirakel i køkkenet: Far og datter har brugt et år ved komfuret

Debat For abonnenter

Ulovlig moske: Muslimer svigter ved ikke at deltage i samtalen

Navne

Præsten er for længst steget ned fra piedestalen: - Det vigtigste er at være vedkommende for de unge

Annonce