Annonce
Erhverv

Fagorganisationen for selvstændige frisører: - Det er jo helt vanvittigt

Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetologer (dofk) anbefaler, at frisører ikke klipper deres kunder derhjemme. Foto: Peter Leth-Larsen
Frisører bør takke nej, når kunderne ringer under nedlukningen, mener de selvstændige frisørers fagorganisation.

HJEMMEKLIP: - Vores anbefaling er, at de ikke skal gøre det.

Sådan lyder budskabet til landets frisører fra formand Connie Mikkelsen i fagorganisationen Danmarks selvstændige frisører og kosmetikere (DOFK, red.).

- For jo før vi får denne her smitte ned, jo før får vi lov at åbne vores saloner op, siger hun.

På grund af smittefare med coronavirus blev frisører sammen med en række andre erhverv lukket den 21. december sidste år. Det er dog ikke forbudt for frisørerne at klippe kunder i kundens eget hjem.

- Det er fordi vi har en grundlov, der siger, at enhver dansk statsborger har ret til at bestemme på sin egen matrikel. Så der er ikke nogen, der kan forbyde dig at lukke mig ind hjemme hos dig - og så kan jeg klippe dig. Og det er jo helt vanvittigt, siger formanden, der mener, at de frisører, der klipper privat udgør en smitterisiko.


Det er fordi vi har en grundlov, der siger, at enhver dansk statsborger har ret til at bestemme på sin egen matrikel. Så der er ikke nogen, der kan forbyde dig at lukke mig ind hjemme hos dig - og så kan jeg klippe dig. Og det er jo helt vanvittigt.

Connie Mikkelsen, formand i Dofk


- Hvis du kører fra hjem til hjem, så kan du jo slæbe smitte rundt. Det er vanvittigt, når andre hver dag mister penge og viser samfundssind ved at holde deres saloner lukkede, siger formanden.

Connie Mikkelsen har ikke noget overblik over, hvor mange af hendes medlemmer, der klipper kunder privat. Selv har hun ikke kendskab til nogen, der gør det. Men hun kan godt forstå, hvis frisører, der kører ud til kunder og klipper pritvat, ikke siger det højt.

- Jeg kan godt forstå, hvis man vægler ikke at flage med det. Man er ikke så interesseret i at få den udskamning, som der er i det, siger formanden for landets selvstændige frisører, hvis medlemmer også har et lokalt frisørlaug i Helsingør.

Annonce

Ønske om totalforbud

Hun så gerne, at myndighederne sørgede for, at lave et totalforbud mod at virke som frisør under nedlukningen, så der ikke længere var tvivl om, hvordan frisører skal handle.

- Hvis man tvangslukker en hel branche, så gør man det på alle parametre. Derfor burde man heller ikke kunne udøve sit erhverv hjemme hos folk privat, siger hun.

For organisationen er "det mest væsentlige", at få coronasmitten ned, så frisørsalonerne kan genåbnes hurtigst muligt. Derfor har formanden også et budskab til kunder, der ringer og beder deres frisør om at klippe dem hjemme i stuen.

- Lad være. Der er ikke nogen livsbegivenhed, der er så vigtig, at man er nødt til at få ordnet hår, siger Connie Mikkelsen.

SÅDAN ER REGLERNE FOR FRISØRER

På Arbejdstilsynets hjemmeside står der følgende:

"Særlige tiltag til og med den 7. februar 2021:

Frisører og andre serviceerhverv, hvor den nødvendige smitteforebyggende afstand ikke kan sikres, skal holde lukket til og med den 7. februar 2021. Det er ikke forbudt for frisører at klippe kunder i den enkelte kundes private hjem."

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce