Annonce
Indland

FAKTA: Flest havde videokonsultation med lægen i foråret

Der blev afholdt tusindvis af videokonsultationer mellem læge og patient i 2020, men det har ikke tidligere været en mulighed over hele landet. Allerflest brugte løsningen i foråret, hvorefter antallet faldt over sommeren og efteråret. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Siden marts 2020 har det været muligt over hele landet at møde med sin læge over videokonsultation.

Annonce

Den mest brugte app til videokonsultation mellem patient og praktiserende læge er appen MinLæge. Den blev lanceret i efteråret 2019, men uden en videofunktion.

Det kom først til, da store dele af Danmark i marts 2020 lukkede ned.

Ud over videokonsultationer kan du på appen også kontakte lægen og klinikken, holde styr på dine aftaler, se vaccinationer og få svar på nogle prøver – inklusive coronatest.

Appen blev brugt mest i foråret:

* Over 800.000 danskere har downloadet appen.

* Der blev afholdt over 270.000 videokonsultationer fra marts til november 2020.

* Antallet af ugentlige videokonsultationer toppede i uge 14 med 23.800 på en uge.

* Det har dog svinget meget, hvor mange videokonsultationer der har været om ugen.

* I oktober og november blev der holdt mellem 5100 og 5300 videokonsultationer.

Kilder: Minlægeapp.dk og Praktiserende Lægers Organisation.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Taget på fersk gerning: Tre anholdt for tyveri mod varebiler

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Helsingør For abonnenter

Her er hundelufteren fra politiets billeder: - Jeg vil kunne genkende gerningsmanden i dag

Annonce