Annonce
Danmark

FAKTA: Siddende i tog og bus kan tage mundbind af fra mandag

Fra mandag 14. juni kan alle siddepladser i S-togene igen benyttes, og fra 1. august fjernes belægningsbegrænsningerne helt. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

I ny aftale lempes krav om mundbind i kollektiv trafik. Det skal dog stadig på, når man står og går ind og ud.

Fra mandag kan danskerne i højere grad lade mundbindet ligge i tasken.

Med en ny aftale er Folketingets partier - minus Nye Borgerlige - nemlig blevet enige om at reducere brugen af mundbind.

Det skal fortsat benyttes i den offentlige transport, men i et mere begrænset omfang end hidtil.

Annonce

Få styr på de gældende restriktioner i den kollektive trafik her:

Fra 14. juni gælder følgende:

* Det er ikke længere et krav at bruge mundbind eller visir, når man sidder ned i kollektiv transport (bus, tog, metro, letbane eller færge).

* Kravet bortfalder også i taxaer, på stationer og perroner.

Læs pressemeddelelse fra Transportministeriet her

* Kravet om mundbind eller visir vil dog gælde stående passagerer og personale i den kollektive trafik. Det skal også på, hvis man bevæger sig rundt i transportmidlerne og ved ind- og udstigning.

* Alle siddepladser i S-tog kan benyttes.

Fra 26. juni:

* Begrænsningen i fjernbusser og fjerntog lempes, så alle siddepladser kan benyttes. Der vil dog fortsat være krav om pladsbillet i fjerntoget.

Fra 1. august:

* Begrænsningen på belægning fjernes helt for metro, busser, privatbaner, regionaltog, S-tog og skolebusser. Det betyder, at endnu flere passagerer igen kan rejse med.

Tidligere har S-tog, regionaltog og metro kørt med en belægning på 70 procent, mens fjerntog og -busser har været underlagt en belægning på 50 procent.

Fra 1. september:

* Ifølge den netop indgåede aftale vil de sidste krav om mundbind ophøre.

Kilder: Transportministeriet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Sport

Eriksen har sendt besked til Inter-spillere i gruppechat

Helsingør For abonnenter

Maiken er blevet glad for hjemmekontoret: - Jeg er blevet en bedre mor og kone af at kunne arbejde hjemme

Annonce