Annonce
Espergærde

Familiefar dummede sig igen: Anede ikke hvad han havde stjålet

Man skal ikke smide skodder fra sig. Det ved en indbrudstyv nu alt om. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
En 38-årig mand skal i fængsel for et indbrud i et hus på Stokholmsvej i Espergærde.

ESPERGÆRDE: Det er dumt at smide cigaretskod fra sig i naturen. Det er endnu dummere at smide cigaretskod fra sig der, hvor man lige har begået indbrud. Men det var lige præcis det, en 38-årig mand gjorde uden for et hus på Stokholmsvej i Espergærde i februar i år.

Politifolkene fandt cigaretskoddet under deres jagt på spor fra gerningsstedet. DNA-prøver viste også, at det var den 38-årige der havde røget på cigaretten. Hans DNA er tidligere blevet sikret i politiets registre. Tidligere på ugen ransagede politiet hans hjem.

Våben og kostbare guitarer

Fredag formiddag sad han så på anklagebænken i Helsingør Ret sigtet for overtrædelse af våbenloven og for indbrud i boligen, hvor han stjal en riffel med ammunition plus to guitarer til mindst 50.000 kroner.

Våbnet og ammunitionen lå i en skraldesæk, men han opdagede først, hvad der var i dem på vej hjem i bilen. Det forklarede han under grundlovsforhøret, hvor han erkendte indbruddet.


Hvis jeg lagde det ud på Den Blå Avis kunne jeg også lige så godt selv melde mig med det samme.

Indbrudstyv i retten


Manden, som er gift og far til to små børn, er flere gange tidligere straffet for berigelseskriminalitet, og da han besluttede sig for at begå tyveri i huset på Stokholmsvej skete det i prøvetiden for en betinget dom. Til august skal han for en domsmandsret i Hillerød Ret, hvor han står tiltalt for indbrud.

Annonce

Gemte det i anneks

Dommeren fængslede manden i fire uger, og han tog lettere fortvivlet forbehold for kæring af kendelsen. Over for dommeren havde den 38-årige forklaret, at han så døren til huset stå åben, efter at nogle håndværkere havde forladt det.

Han gik ind, ragede de to guitarer og en pose med ukendt indhold til sig og opdagede senere, at han kørte rundt med en riffel og en relativ stor mængde ammunition. Da han kom hjem, anbragte han det hele under en lem i sit anneks

Annonce

Hvad blev der af de andre tyvekoster?

- Jeg vidste godt den var gal, men jeg havde ikke nerver til at køre ned på politigården med våbnet og ammunitionen, for så ville fælden jo klappe ret hurtigt. Og hvis jeg lagde det ud på Den Blå Avis, kunne jeg også lige så godt selv melde mig med det samme. Jeg ville jo ikke stjæle sådan noget, medmindre jeg havde en køber på forhånd, sagde manden i retten.

Hvad der er blevet af det ammunitionsskab, et haglgevær og de smykker og lamper, som ejeren af stedet også har meldt stjålet, er uvist. De var ikke at finde på hans adresse, og den 38-årige benægtede at han skulle have fået disse ting med sig under indbruddet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Helena blev kun 20 år: 'Mor, jeg har glemt mit træningstøj, jeg vender lige om nu og henter det', og så blev der helt stille

Annonce