Annonce
Helsingør

Fartmonstret fra Helsingør, der sendte hovsa-missilet ned i Lumsås

 Fregatten Peder Skram er i dag museumsskib på Nyholm i København. Foto: Søren Bidstrup
Peders Skram, bygget på Helsingør Værft, er enestående, fordi det er det eneste skib fra værftet, som alle stadig har adgang til. Det var også det første skib, værftet leverede til den danske flåde.

Da fregatten F352 - opkaldt efter den danske søhelt Peder Skram, kendt som Danmarks vovehals - blev søsat fra Helsingør Skibsværft 2. maj 1965, var det lidt af en sensation. Peder Skram vakte stor international opmærksomhed ved at være det første, større orlogsskib med en kombination af gasturbiner, dieselmotorer og stilbare skrueblade til at regulere farten.

Peder Skram i tal

I en sommerserie skriver Helsingør Dagblad om fem skibe fra Helsingør Værft.

Skibene er udvalgt i samarbejde med M/S Museet for Søfart.

Peder Skram i tal

  • Deplacement: 2755 ton
  • Længde. 112,65 meter
  • Bredde: 12,25 meter
  • Dybgang: 5,20 meter
  • Fremdrift: 2× Pratt & Whitney gasturbiner type JT på hver 22.000 hk
  • 2× Electro-Motive Division Type 16- 567D3 dieselmotorer på hver 2400 BHK
  • Hjælpemaskineri: 5× elektriske dieselgeneratorer på hver 350 kW
  • Fart: 30+ knob
  • Rækkevidde: 7.200 sømil v. 15 knob
  • Panser: Ingen
  • Besætning: 180 mand

Den 112,65 m lange fregat kunne med sine to gasturbiner skyde en imponerende fart på op mod 30 knob (ca. 55 km/t), og ved en prøvesejlads i 1966 nåede den op på 32,7 knob. Normalt sejlede den dog ved hjælp af sine to GM dieselmotorer på sammenlagt 4.800 hk og med en topfart på 15 knob (ca. 28 km/t).

Konstruktionstegning for Peder Skram og søsterskibet Herluf Trolle. Tegning: M/S Museet for Søfart

På en bund af Marshall-hjælp

Helsingør værft nød i efterkrigsårene godt af den såkaldte Marshall-hjælp – det amerikanske økonomiske program, som skulle hjælpe med at genopbygge det krigshærgede kontinent – og ikke mindst forhindre, hvad amerikanerne anså som en reel risiko: Blive opslugt af kommunismen.

Danmark modtog i alt 385 millioner dollar i direkte og indirekte støtte - et svimlende beløb - mod til gengæld at lade sig organisere i OEEC, det senere OECD.

Orlogskaptajn Henning B. Olsen havde kommandoen på fregatten Peder Skram, da et missil ved en fejl blev affyret ind i et sommerhusområde i Lumsås. Han blev senere renset for ansvar for ulykken ved en kokmissionsdomstol.Foto: Henning Thempler

Fregatten Peder Skram og søsterskibet Herluf Trolle indgik i forvaret af Vesteuropa under den kolde krig. Peder Skram var endda kommandoskib for den danske og vesttyske marines invasionsforsvar – som en del af Standing Naval Force Atlantic. Det var her forsvaret af af Sjælland og øerne, skulle føres ud i livet i tilfælde af krig. Og det var her, det store koordinerede missilangreb på fjendens landgangsstyrker, "Operation Hurricane" skulle ledes og iværksættes. Skibene blev udfaset i 1990, og mens Herluf Trolle blev ophugget, blev Peder Skram museumsskib på Holmen i København.

Familien Jørgensen mistede deres sommerhus, da hovsa-missilet fra Peder Skram slog ned i et sommerhusområde ved Sjællands Odde. Her fremviser de en rammende sangskjuler i form af en granat fra en senere festlig lejlighed. Foto: Kurt Petersen

Skibet er det eneste fra Helsingør værft, som offentligheden kan besøge, og man kan på nærmeste hold opleve, hvordan livet var ombord på fartøjer under Den kolde krig. Udstllingen "Skibene på Holmen" er Danmarks ældste koldkrigsmuseum, og her kan man udover Peder Skram opleve torpedomissilbåden Sehested og ubåden Sælen. Absolut et besøg værd i sommerferien.

Annonce

Hovsa-missilet

Peder Skram havde oprindelig fire 127 mm kanoner opstillet i to dobbelttårne til bekæmpelse af sø-, luft- og landmål. Det ene tårn med to af kanonerne blev demonteret, da fregatten i 1979 fik installeret Harpoon-sømålsmissiler og Sea Sparrow luftværnsmissiler, og dermed våbenteknisk kom på højde med andre NATO skibe af samme størrelse.

Fregatten på museum

  • Peder Skram blev solgt på auktion i 1992 og overdraget til fonden Peder Skram. Skibet er indrettet som museumsskib, og fremtræder som det så ud før kommando-nedhalingen i 1988. Museet har åbent for besøgende i alle skoleferier og er placeret ved ElefantenMarinestation København. Der er endvidere mulighed for guidede ture året rundt for grupper eller at leje fregatten til møder, middage, bryllupper og andre sammenkomster.
  • Fregatten vedligeholdes af frivillige og modtager ikke offentlig støtte.
  • Museet har sommeråbent 12. juni – 15. august. Hverdage kl. 11 – 17. Lørdag & søndag kl. 11 – 17

Desuden havde fregatten fire 40 mm sø- og luftværnskanoner samt maskingeværer, torpedoer og dybdebomber. Fregatten kunne lukkes helt gastæt og dermed passere gennem et radioaktivt inficeret område.

Søsætningen af fregatten Peder Skram fra Helsingør Skibsværft 21. maj 1965 set fra nordre mole. Foto: M/S Museet for Søfart

Og netop Harpoon-missilet blev Peder Skrams claim to fame. Den 6. september 1982 affyrede fregatten ved et uheld et Harpoon-missil fra den sydlige del af Kattegat med retning over Sjælland mod Østersøen. Så langt kom det mere end 500 kg tunge dog ikke.

Klokken 11.32, efter omkring 34 kilometers flyvning i lav højde, ramte missilet nogle  træer i et sommerhusområde ved Lumsås i Nordvestsjælland, og de 221 kilo sprængstof detonerede i ca. fem meters højde i skellet mellem de to sommerhusgrunde Pilelunden 2 og Søndre Strandvej 3. Forinden havde det revet flere el-ledninger over. Som ved et mirakel kom ingen mennesker til skade ved uheldet, men fire sommerhuse blev totalskadet, mens 130 andre fik skader af større eller mindre omfang.

Kong Frederik IX hilser på direktør H.C. Steffensen ved søsætningen af Peder Skram. Kongen navngav skibet. Foto: M/S Museet for Søfart
Annonce

Syndebuk

Pressen brugte sarkastisk vendingen Hovsa -missilet om episoden, som i første omgang af en kommissionsdomstol blev tilskrevet inkompetence fra orlogskaptajn Henning G. Olsen, der således blev gjort til syndebuk. To journalister ved Holbæk Amts Venstreblad gravede dog videre i sagen, og det viste sig, at også den amerikanske flåde havde haft utilsigtede affyringer af missiler.

Peder Skram søsættes. Foto: M/S Museet for Søfart

Der blev nedsat endnu en kommissionsdomstol, og den frikendte stort set kaptajnen, som fik ændret sin tiltale til det bagatelagtige. De to journalister vandt Danmarks fornemste pris for journalistik, Cavlingprisen, men staten valgte at lægge sag an mod missil-producenten McDonnell Douglas. Sagen endte med forlig, og McDonnell Douglas betalte erstatningerne til de ødelagte sommerhuse, nedrevne el-ledninger m.m.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Stor café i Helsingør i fare for at lukke: - Jeg sover ikke særligt godt for øjeblikket

Danmark

Fredagens coronatal: Fald i antal nysmittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Perfekt start: FC Helsingør åbnede 1. division med sejr over Fremad Amager

Erhverv For abonnenter

Salget af skriveborde eksploderede: Nu investerer lokal møbelbutik millionoverskud

Debat

Ugens kandidat: Hvem er Kari Jørgensen, egentlig?

Sport For abonnenter

Karakterbogen: Enghardt kom hjem med stil

Helsingør For abonnenter

Overfaldt pige ved benzinstation, men blev løsladt: Grov vold var ikke grov nok

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Sport For abonnenter

Genlæs livebloggen: FC Helsingør indleder sæsonen med snæver sejr

Kultur

Nu skal speederen i bund: Sådan bliver Helsingør europæisk kulturhovedstad i 2032

Navne

Tragisk udgang på bisættelse: Pårørende fik det dårligt i kirken og døde

Sport

Se videoen: FCH-anfører kun tilfreds med sejr i premieren

Erhverv For abonnenter

Lars fik angst efter ansats svindel: Nu er hans virksomhed igen ovenpå

Helsingør

Lokal mand anholdt: Sigtet for tyveri af flere end 100 gasflasker fra campingplads og byggemarked

Annonce