Annonce
Danmark

Fattige skal ikke fordele fattigdom imellem sig

Karsten Hønge

Debat: Vi skal have færre fattige børn i Danmark, og derfor skal loftet over kontanthjælpen rives ned. Det er kravene, hvis SF skal være med i en ny aftale om kontanthjælp. Børn, som har blå mærker efter mødet med de borgerliges økonomiske politik, har brug for hjælp. Jeg vil ikke være med til bare at røre rundt i gryden og flytte penge fra fattige til de endnu fattigere.

Efter sommerferien går forhandlingerne i gang på baggrund af rapporten fra Ydelseskommissionen. Der er flere gode ideer i udspillet, men ambitionerne er alt for små. Det skyldes naturligvis, at regeringen på forhånd havde besluttet, at kommissionen skulle holde sig strengt indenfor de eksisterende økonomiske rammer.


Annonce

Fup og fidus, for fattigdom gør først og fremmest mennesker apatiske og med mindre selvtillid.


Men vi kan ikke rykke ved antallet af fattige børn gennem et ”nulsumsspil”. Vi kan starte med at regne pengene fra den midlertidige børneydelse ind i budgettet. De 250 millioner er ikke alverden, men dog en begyndelse. SF vil også i disse forhandlinger atter foreslå flere rettigheder til borgerne, konkret i form af en ”afklaringsgaranti”. Alt for mange mennesker bliver hængende i systemet i årevis, uden at der er fremdrift i deres personlige sag. Hvis der ikke er progression i tiden på kontanthjælp, skal kommunen hurtigere prøve nye veje, som f.eks. revalidering, ressourceforløb eller førtidspension.

En lang række foreninger med tilknytning til børneområdet sendte på et tidspunkt ”et nødråb” til Folketinget. De skrev, at tusindvis af børn, hvis forældre er omfattet af lave ydelser, rammes så hårdt, at der må spares på mad, vigtig medicin, vintertøj, offentlig transport og sociale aktiviteter. Sådan lød ordene fra organisationer, som hver dag er i nærkontakt med familier, hvor børnene betaler den største pris for at vokse op i socialt udsatte familier.

Det er mange gange dokumenteret, at børn der har levet i fattigdom risikerer dårligere uddannelse, får længere perioder som arbejdsløse, får en lavere indkomst som voksne, og risikoen for at ende på førtidspension er større. Jo flere år børn lever i fattigdom, des dårligere klarer de sig i skolen. Det koster at spare! Dårlige vilkår for børn her og nu koster samfundet på længere sigt.

Argumenterne for den lavloftede kontanthjælpskælder og andre lave ydelser, er den falske sang om ”at det får folk i arbejde”. Fup og fidus, for fattigdom gør først og fremmest mennesker apatiske og med mindre selvtillid. I en ny undersøgelse svarer 77 procent af socialrådgiverne, at de lave ydelser direkte er en forhindring for at flytte mennesker videre i livet.

Erfaringerne med at sætte ydelserne ned viser, at det stort set ikke har nogen betydning for at få folk i arbejde. Vejen til job går gennem uddannelse, tryghed og at virksomhederne åbner portene for de modtagere af kontanthjælp, som kan arbejde.

Annonce
Annonce
Helsingør

Medaljer til to stærke kvinder: Birgit og Lillian fik flot hæder

Espergærde For abonnenter

Efter voldsomt overfald på elev i Espergærde: Sådan vil skolen håndtere sagen

Helsingør

Nu er politiet inddraget i sag om vold på Tibberupskolen

Navne For abonnenter

Lægerne kunne ikke stille noget op: Ole brugte den sidste tid på at skrive "dagbog" om sit liv til børnebørnene

Helsingør

Så du den også? - Mystisk 'kampvogn' spottet ved lokal skole

Espergærde For abonnenter

Bilister holder på cykelstien og parkerer ulovligt i sidegader: Nu kommer skole med opråb til forældre

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Danmark

Særligt én gruppe har været udsat for ledighed under corona - det kan potentielt koste milliarder

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Danmark

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Navne For abonnenter

De fleste har dette mirakel i køkkenet: Far og datter har brugt et år ved komfuret

Espergærde For abonnenter

Espergensere vil undgå kloak-bøvl: - Bør ikke være den enkelte borger, der skal stå for det

Navne

Præsten er for længst steget ned fra piedestalen: - Det vigtigste er at være vedkommende for de unge

Annonce