Annonce
Sport

FC Helsingør skifter logo: Sådan ser det ud

Sådan har FC Helsingørs-logo set ud de sidste mange år. Det er dog slut nu. Foto. Claus Birch
'Det er vores håb, at vi er lykkedes med at kombinere noget nyt med noget traditionelt, og vi er stolte af det nye design og håber, at folk vil tage imod det med åbent sind', siger Jim Kirks om FC Helsingørs nye logo.
Annonce

Helsingør: Til sæsonstarten i 1. Division vil FC Helsingørs førstehold løbe på banen med et helt nyt logo på brystet af trøjen.

Det har været et ønske fra klubbens ledelse i et stykke tid, at man gerne ville opdatere klublogoet til noget mere tidssvarende end det eksisterende,

Direktør Jim Kirks sætter et par ord på tankerne bag det nye logo:

- Der var en følelse fra klubbens side, at det gamle logo i høj grad var et produkt af sin tid, og ikke rigtigt sagde ”Helsingør” nok i sit udtryk. Vi har i stykke tid arbejdet med en grafisk designer om et nyt design, som de fleste forhåbentligt vil tage godt imod. Det inkorporerer en del designelementer, der i langt højere grad end det gamle siger noget om byen klubben er funderet i, og det er vores håb, at vi er lykkedes med at kombinere noget nyt med noget traditionelt. Vi er stolte af det nye design og håber, at folk vil tage imod det med åbent sind, siger Jim Kirks.

Du kan se logoet her:

Her ses FC Helsingørs nye logo, der vil blive båret af førsteholdet fra nu af. Foto: Rune Milling
Annonce

Vi blive implementeret løbende

Det betyder også, at arbejdet med at få alle i klubben til at spille med samme logo er startet, men det bliver dog ikke indført alle steder med det samme forklarer Jim Kirks.

-Der er en del logistik der skal på plads, og det er en stor opgave der skal udføres i en lille klub. Så i en periode vil både det nye og det gamle logo optræde side om side, indtil vi får implementeret det nye på alle trøjer, skilte, hjemmesider, sociale medier, træningstøj og dets lignende. Vores mål er, at alt der vedrører førsteholdet vil bære det nye logo til sæsonstarten i 1. Division.

Det nye logo vil blive løbende implementeret i den kommende tid.

Sådan så logoet ud, dengang det stadig hed Elite-3000. Foto: Claus Birch
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce