Annonce
Helsingør

FC Helsingør slået i Fredericia

Nicolas Mortensen og FC Helsingør tabte anden runde i foråret på udebane i Fredericia. (Arkivfoto) Foto: Claus Birch)

Bunden blev tættere søndag eftermiddag, hvor FC Helsingør tabte til FC Fredericia.

Annonce

FC Fredericia - FCH 1-0 (0-0)

1-0 Dennis Høegh (81.)

Tilskuere: 652

Fodbold, 1. division: Kun målscoreren holder FC Helsingør over nedrykningsstregen efter udebane-nederlaget søndag eftermiddag til FC Fredericia.

Gæsterne havde ikke meget at skyde med, og 10 minutter før tid udnyttede FC Fredericia en blunder i et ellers godt spillende helsingoransk forsvar og sikrede en smal sejr.

Trods en strid vind i ryggen formåede FC Helsingør ikke at lægge tryk på hjemmeholdet. Tværtimod var det FC Fredericia, der havde bolden mest uden dog at blive farlig i åbent spil. Der blev helt tydeligt satset på dødbolde, hvor jyderne har en dygtig server i Christian Sørensen, der kaster voldsomt langt og har en kælen fod.

Anders Holvad var tæt på at heade et hjørnespark i mål, men Christian "TK" Køhler var godt placeret på målstregen, hvor han fik afværget.

FC Helsingør havde svært ved at komme rundt om modstandenes forsvar. Hjemmeholdet virkede stærkest og hurtigst i duellerne og det gav helsingoranernes angrebskæde svære arbejdsbetingelser, og der blev ikke skabt nogen åbne chancer.

En enkelt gang lykkedes det, da Christian Køhler slog en god frisparksbold fra midterlinjen ned bag forsvarskæden, men Carl Langes førsteberøring blev som flere gange tidligere i første halvleg hans sidste, og den gode chance løb ud i sandet.

På plussiden for FC Helsingør var forsvarskæden med Pascal Gregor, Andreas Holm og Jonas Henriksen stod vældig stærkt, og de matchede også FC Fredericias fysik, så det meget farligt, når bolden kom i nærheden af Viktor Ankers mål.

Annonce

Redning efter ni sekunder

FC Fredericia kom godt ud efter pausen og allerede efter ni sekunder måtte Viktor Anker ud i fuld længde for at redde et skud fra distancen, og gæsterne skulle det kommende minut afværge tre hjørnespark for at holde måltavlen i ro.

FC Helsingørs dygtige forsvars-spillere afværgede byer af dødbolde, der blev sendt ind i hovedet på dem, men det varede ikke længe, før den næste kom, for i den anden ende havde gæsterne ikke bolden meget.

Annonce

Anker-redning ikke nok

Der var en fin periode på en håndfuld minutter efter en times spil, men hjemmeholdet fik hurtigt styr på kampen igen og indledte endnu en dødboldkaskade mod Viktor Ankers mål.

Det var dog i åbent spil, at FC Fredericia kom foran. 10 minutter før tid, lykkedes det at komme rundt om gæsternes forsvar, og foran mål blev der ikke samlet op på Dennis Høegh, som i to omgange bragte sit hold i front - ganske fortjent.

Det lykkedes ikke FCH for alvor at komme tilbage i kampen, og det endte derfor med en spinkel sejr til FCF.

FC Helsingør er et point foran FC Roskilde og holder fortsat Thisted under sig på bedre målscorer.

FC Helsingør (3-4-3): Viktor Anker - Pascal Gregor, Andreas Holm, Jonas Henriksen - Lucas Haren, Christian Køhler, Mikkel Basse (91. Nicolas Willumsen), Frederik Bay - Patrick Olsen, Nicolas Mortensen, Carl Lange (79. Douglas Ferreira).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Dronningen af Hornbæk fylder 60

Annonce