Annonce
Sport

FC Helsingørs cheftræner før topbrag: - Vi kører gladeligt hjem med et point

FC Helsingørs forsvar vaklede, og angrebet var uskarpt, da Middelfart var på besøg i søndags. Et wake up call kalder Nikolaj Hansen (tv.) det opgør. Foto: Claus Birch
FC Helsingør kan komme meget tæt på oprykning med et godt resultat i Aarhus.
Annonce

FODBOLD: Allerede fredag kørte 2. divisions førerhold, FC Helsingør, til Jylland for at få de optimale forberedelser til dagens tæt på afgørende udekamp mod Aarhus Fremad - det eneste hold som reelt kan fravriste Morten Eskesens tropper den ene oprykningsplads.

Med i bussen var det ene point, og kommer det med retur, vil der være smil på læberne.

- Vi kører gladeligt hjemme med et point. Får vi noget med fra den kamp, holder vi som minimum afstanden til andenpladsen med en kamp færre i kalenderen. Det vil måske ikke være afgørende, men vi vil være tæt på målet, siger FC Helsingørs succestræner, Morten Eskesen.

Annonce

Stærkt power-hold

Der skal dog lige spilles 90 minutter plus det løse, før FCH kan tage pointene med hjem, og det bliver formentlig ikke nogen nem opgave. FC Helsingør har ligaens bedste angreb med 54 mål i 18 kampe, mens Aarhus Fremad til gengæld er bedst i den anden ende, hvor der kun er gået 11 mål ind.

- Selvfølgelig bliver det svært, og det bliver formentlig også tæt. Vi skal op mod et stærkt power-hold, der har en masse fysik, men også sagtens kan etablere sig med bolden. De dyder vil de formentlig slå på, og det skal vi kunne stå imod, konstaterer Eskesen.

Mens flere modstandere er blevet "kørt over" i Helsingør, men på udebane har FCH ofte måtte slide for sejren. Det tungere naturgræs sætter begrænsninger på farten, og det bliver nemmere at forsvare sig mod Jeppe Kjær, Lucas Haren og så videre.

Med FC Helsingørs målsætning om oprykning og med det spillermateriale klubben råder over, har holdet været ofte været tvunget frem mod defensivt indstillede mandskaber. Sådan forventer Morten Eskesen ikke, at det bliver i Aarhus.

- Det er jo os, der med kryds har mest ud af det, og derfor forventer jeg, at Aarhus Fremad kommer frem og søger vores mål. Det giver os for første gang i sæsonen nogle andre muligheder den anden vej, som vi selvfølgelig vil kigge på og forhåbentlig udnytte. Vi kan være rolige i vores tilgang uden at forcere, hvilket vi ofte er nødt til, hvis vi ikke fører i slutfasen af kampene, siger han.

Der var ikke meget i FC Helsingørs spil, der ramte vanligt niveau i kampen mod Middelfart. Det var heller ikke katastrofalt det hele, men over en bred kamp, var det under middel, og det duer ikke mod de bedste hold i rækken. Cheftræneren forventer da også et andet udtryk på Riisvangen Stadion.

- Vi har haft en god træningsuge, og det betyder meget i øjeblikket. Det er 33 procent af den træningsmængde, vi har haft, siden vi kom tilbage. Det kan mærkes både på relationerne og på det tekniske plan, så vi er bedre rustet til denne kamp. Men det samme gælder jo Aarhus Fremad, siger Morten Eskesen.

Aarhus Fremad og FC Helsingør tørner sammen klokken 15.00 på Riisvangen Stadion i Aarhus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Taktikken, der forhindrede katastrofe: - Vi skulle for alt i verden forhindre, at branden spredte sig til andre gamle huse

Annonce