Annonce
Sport

FCH-træner: Glæden kommer med sejre. Vi har en masse glæde

Morten Eskesen sender onsdag aften et hold fuld af selvtillid og fodboldglæde på banen mod AB.
Annonce

FODBOLD: Efter den værst tænkelige start på slutspillet, har FC Helsingør fundet formen den seneste uge. Brabrand blev slået i Aarhus, og lørdag leverede helsingoranerne en af sæsonens bedste kampe, da Thisted blev sendt hjem fra Helsingør med et klart 0-3-nederlag.

I øjeblikket er der få dage mellem kampene, og der er ikke længere plads til fejltrin. Derfor er det også essentielt for FC Helsingør-spillerne, at de kan gå ind til en svær hjemmekamp mod AB med tanken fuld af selvtillid og fodboldlyst.

- Det skal være glædeligt at spille fodbold. Glæden kommer ofte med sejrene, og i FC Helsingør har vi meget fodboldglæde. Den blusser selvfølgelig op efter en præstation som den i lørdags, hvor vi rammer mange af de ting, som vi går og træner hver dag. Det giver en tilfredsstillelse, som vi tager med ind til den næste opgave, siger cheftræner Morten Eskesen.

Annonce

Længere pause end sidst

I det tætte program med kamp både i weekenderne og midt i ugerne, er der naturligvis en markant fysisk belastning på spillerne, der for det første ikke er vant til så mange kampe med så kort mellemrum, og for det andet lige er kommet ud af flere måneders corona-hi.

Morten Eskesen har ikke lagt skjul på, at opstarten har været for kort i forhold til at ramme topniveauet fra begyndelsen af slutspillet, men nu er kabalen ved at gå op.

- Der er selvfølgelig et fysisk pres på spillerne, men jeg hæfter mig ved, at vi havde kortere tid fra Brabrand-kampen om onsdagen til Thisted-kampen, end vi har haft op til AB-kampen, og alligevel leverede vi en rigtig god præstation. Det kan vi gøre igen, og det lykkedes i øvrigt at spare flere spillere mod Thisted i den sidste del af kampen. Det ser fint ud, siger FCH-træneren.

Anders Holst og Carl Lange er fortsat tvivlsomme, men alle der var på banen eller bænken mod Thisted er klar til endnu en kamp.


Rammer vi det niveau, vi kom op på i lørdags, så er der ikke nogen i 2. division, der følger med. AB har mange gode boldspillere, men får vi lagt vores pres, så er det min erfaring, at modstanderne kommer langt tilbage at stå, og der fra bliver det op til os at skabe chancer og udnytte dem. Jeg tror, at vi lykkes, for gejsten er enorm ho spillerne, der ikke kan vente med at komme i kamp.

Morten Eskesen, cheftræner FC Helsingør.


Den står mod AB. Et københavnerhold, der har spillet grundspillet i vestkredsen, og som scorer mange mål - og lader mange gå ind i den anden ende. En målscorer på 44-33 giver Gladsaxe-holdet en fjerdeplads med næstbedste angreb efter FC Helsingør (61 mål) og det dårligste forsvar. I slutspillet indledte holdet med to uafgjorte, inden det blev til sejre over Avarta og Vanløse.

Annonce

Topniveau er bedst i 2. div

- Det bliver ganske givet en svær kamp mod et godt AB-hold, der har mange gode spillere, der er skolede i større klubber. De er inde i en god periode, hvor de scorer mange mål, men der går også mange ind, og det skal vi selvfølgelig forsøge at udnytte, siger Morten Eskesen, der har en fast tro på, at hans koncept er godt nok til tre vitale point.

- Rammer vi det niveau, vi kom op på i lørdags, så er der ikke nogen i 2. division, der følger med. AB har mange gode boldspillere, men får vi lagt vores pres, så er det min erfaring, at modstanderne kommer langt tilbage at stå, og derfra bliver det op til os at skabe chancer og udnytte dem. Jeg tror, at vi lykkes, for gejsten er enorm hos spillerne, der nærmest ikke kan vente med at komme i kamp, siger Morten Eskesen.

FC Helsingør har før de to sidste runder to point ned til Aarhus Fremad på andenpladsen, der onsdag spiller på udebane mod HIK. Sæsonen slutter lørdag, hvor FCH skal til Jammerbugt, mens Aarhus Fremad spiller hjemme mod Frem.

FC Helsingør tager imod AB klokken 19.00 onsdag aften. Helsingør Dagblad liveopdaterer fra begivenheden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce