Annonce
Espergærde

Firmabesøg skal sætte skub i Flynderupgårds økonomi

Knap 100 ansatte fra Fredensborg Skole var torsdag på besøg på Flynderupgård Museet. Foto: Lars Johannessen.
Flynderupgård vil i højere forsøge at tiltrække virksomheder og offentlige institutioner til sociale arrangementer. Torsdag var knap 100 ansatte fra Fredensborg Skole på besøg på museet, der er blevet omdannet til en lystgård i 1920’ernes stil.
Annonce

ESPERGÆRDE:  Stråhatte, vintage-kjoler, en smuk veteranbil og picnickurve med smørrebrød og rødternede duge.

Rammerne var sat perfekt for en dag i 1920’ernes tegn, da omkring 100 gæster fra Fredensborg Skole tirsdag var på besøg på Flynderupgård Museet i Espergærde.

For museet var det også markeringen af en ny strategi, hvor større sociale arrangementer for virksomheder og offentlige institutioner skal være med til at skabe flere besøgende og en bedre økonomi.


Det er en god idé med 1920’er-temaet. Mange museer går lidt død, fordi de har haft de samme udstillinger i årevis. Men her kan man godt få lyst til at tage familien - eller skoleklassen

Ulrikke Gercke, lærer


Tidligere har Flynderupgård først og fremmest været et landbrugsmuseum, men i de seneste måneder er stedet blevet omdannet til en lystgård med originale møbler, museumsgenstande og rekvisitter fra 1920’erne. Mange af genstandene er blevet doneret af borgere i Helsingør Kommune.

- Det er fantastisk. Det er rigtig sjovt, at der bliver gjort noget specielt ud af det, sagde Ulrikke Gercke (til højre), der er lærer på Fredensborg Skole. Foto: Lars Johannessen.

Samtidig er det meningen, at udendørsarealerne i højere grad skal anvendes til sociale formål - det kan være private familieselskaber eller større arrangementer.

- Vi er stille og roligt ved at lave Flynderupgård om til en lystgård anno 1920, og vi har lagt en langsigtet plan for, hvordan museet skal begynde at genere økonomi. I dag er det første store firma-arrangement og en forpremiere på, hvad huset og haven kan, siger Thomas Nielsen, der er leder af Publikum og Oplevelser hos Helsingør Museer.

Annonce

Kroket og rosévin

De mange lærere og medarbejdere fra Fredensborg Skole nød en dag i det gode vejr, hvor der både blev spillet kroket og drukket rosé-vin.

- Det er fantastisk. Det er rigtig sjovt, at der bliver gjort noget specielt ud af det, sagde Ulrikke Gercke, der er lærer på Fredensborg Skole.

Hun havde sammen med to kolleger slået sig ned ved et bord for at nyde maden, som var tilberedt af Spisestuen på Flynderupgård. Udover picnickurve serverer historiske retter efter oprindelige opskrifter og med råvarer af egen avl.

Skoleinspektør Susanne Bremer var glad for rammerne. Foto: Lars Johannessen.

- Det er en god idé med 1920’er-temaet. Mange museer går lidt død, fordi de har haft de samme udstillinger i årevis. Men her kan man godt få lyst til at tage familien - eller skoleklassen - med, sagde Ulrikke Gercke.

Skoleinspektør Susanne Bremer var også glad for rammerne.

- Der er en anderledes og hyggelig atmosfære, og så var det også oplagt i forhold til corona-situationen, hvor vi jo skal have god plads. Det er et socialt arrangement inden det går løs med skolestart på mandag, sagde Susanne Bremer.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce