Annonce
Helsingør

Fiskere fik kæmpe tunfisk i nettet

Her ses tunfisken i Gilleleje havn. Privatfoto

De trawlede efter sild, men fik en tun på 280 kilo i nettet. I dag bliver den solgt på auktion.

Annonce

Gilleleje: Mandag fik fiskere fra Gilleleje en sjælden og utilsigtet bifangst, da de trawlede efter sild i Kattegat.

En kæmpestor tunfisk på 280 kilo og en længde på 2,63 meter var gået i nettet, og mandag blev den bragt ind til havnen i Gilleleje.

Hustruen til en af fiskerne siger til Helsingør Dagblad, at fiskerne er klar over, at de ikke må gå målrettet efter tun, når de fisker, men at tunen gik i garnet ved et tilfælde.

Den var desuden død ved fangsten, så kontrolmyndighederne har givet fiskerne tilladelse til at sælge den. Det sker i dag, tirsdag, på Gilleleje fiskeauktion.

Ifølge tv-stationen Lorry bliver det 252 kilo blåfinnet tun til en anslået kilopris på 200 kroner.

berg

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Espergærde

Dusinvis af blomster til minde om afdød elev: - Helt ubeskriveligt at et ungt menneske mister livet

Debat

Klumme: Mød mig ved småt brændbart

Danmark

Ny viden om supersmitsom mutation giver håb om tidligere genåbning: - Jeg er vildt meget mere optimistisk

Coronavirus

Live: Partier afviser regeringens forslag om øget brug af mundbind

Annonce