Annonce
Danmark

Flere ældre og flere børn: Så mange penge får kommunerne brug for i fremtiden, hvis de skal opretholde velfærdsniveauet

I fremtiden bliver vi flere ældre og flere børn i Danmark, og det lægger pres på velfærden. Hvis kommunerne skal opretholde samme serviceniveau som i dag, vil det koste i alt 20 milliarder kroner frem mod 2030, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Frem mod 2030 kommer der flere børn og ældre i Danmark, og det kommer til at lægge pres på de kommunale budgetter. Samlet set skal kommunernes driftsudgifter stige med 20 milliarder kroner, hvis det nuværende serviceniveau skal holdes, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I CEPOS gyser man ved tanken, og i Tønder forventer borgmesteren, at Folketinget finder pengene.

Velfærd: Danmark har vokseværk, og det betyder, at flere mennesker bliver en del af velfærdssystemet. Særligt antallet af ældre over 80 år, der skal passes og plejes ude i landet, forventes at stige støt.

Derfor står velfærdssystemet over for store udfordringer, hvis det skal følge med befolkningsudviklingen.

Helt konkret skal kommunerne ud at finde 20 milliarder kroner frem mod 2030, hvis borgerne skal have adgang til det samme velfærdsniveau, som de har i dag.

Annonce

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

For kommuner som Svendborg, Hvidovre og Haderslev betyder det ifølge AE's beregninger, at de enten skal tilføres godt 200 millioner kroner eller spare sig frem til dem et andet sted, hvis der skal være råd til den samme velfærd.

- Det er ikke småbeløb, kommunerne skal finde i deres budgetter. Og derfor kan det blive en af de helt store diskussioner ved kommunalvalget: Hvordan sikrer man velfærden, når der bliver flere med behov for den? Spørger Jon Nielsen, senioranalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og forfatter på analysen.

Velfærdslov på vej

Det er også en diskussion, der foregår inde på Christiansborg.

Velfærdsloven blev et centralt punkt i Socialdemokratiets valgkamp i 2019, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) og finansminister Nicolai Wammen (S) omtalte den som et afgørende værn om velfærden og som et nyt kapitel i velfærdshistorien.

Ifølge regeringen skal velfærdsloven agere "bund" under velfærden. Det vil man gøre ved at lave en lovpligt for landets politikere og fremtidige regeringer til som minimum at tilføje det ekstra antal milliarder kroner hvert år, som svarer til det nye antal ældre og børn.

Eller 20 milliarder kroner til 2030, som Arbejderbevægelsen Erhvervsråd har regnet sig frem til.

Efter flere udsættelser blev lovforslaget for nylig endelig sendt i høring, og det forventes inden længe, at regeringen fremsætter det for Folketinget.

Hvis man bevidstløst på alle måder giver den samme pris per borger, som der hele tiden har været brugt, så får man jo ikke mere for pengene

Karsten Bo Larsen, forskningschef, CEPOS
Annonce

Effektivisering fremfor flere penge

Hos den borgerlige tænketank CEPOS gyser man ved tanken om, at der skal postes yderligere 20 milliarder kroner i den offentlige velfærdskasse.

- Velfærdsloven er ganske farlig, fordi den risikerer at blive en lov imod øget produktivitet i den offentlige sektor. Hvis vi skal have bedre velfærd fremadrettet, må vi arbejde med, hvordan vi får mere ud af velfærdskronerne og skaber innovation i den offentlige sektor, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Ifølge forskningschefen har CEPOS lavet en række analyser, der viser et såkaldt "produktivitetspotentiale" i den offentlige sektor.

For eksempel mener CEPOS, at der kan effektiviseres og frigøres 7,8 milliarder kroner alene på kommunernes ledelse og administration.

- Hvis man bevidstløst på alle måder giver den samme pris per borger, som der hele tiden har været brugt, så får man jo ikke mere for pengene, forklarer Karsten Bo Larsen.

Annonce

Borgmester: Der skal komme finansiering

I Tønder Kommune, hvor Henrik Frandsen fra Tønderlisten er borgmester, kommer man ifølge AE's analyse til at skulle have 139 millioner kroner mere i kassen frem mod 2030, hvis man vil holde serviceniveauet konstant.

Det løber op i 3742 kroner per borger, hvilket ifølge analysen gør Tønder til den 13. mest udgiftstunge kommune i Danmark. Den udsigt stiller kommunen i en lidt anden situation end for eksempel Gentofte, mener Henrik Frandsen.

- Man er nødt til at finde noget finansiering fra centralt hold, hvis vi skal opretholde det serviceniveau, vi har i dag. Så kan du sige, at Tønder er på støtten - og ja, det er vi, men det er jo egentlig retfærdigt nok, for vi håndterer også en samfundsopgave ved at have en lidt mere udfordret befolkning herovre, siger han.

Laver man et regnskab for Danmark A/S, som Henrik Frandsen kalder det, er det jo ”fantastisk” at koncentrere væksten i nogle bestemte områder, typisk i universitetsbyerne og opland, mener han.

Men den kategori forestiller han sig ikke, at Tønder Kommune nogensinde falder i.

- Man hører nogle gange folk sige, at vi bare kan sørge for at få skabt noget udvikling. Men sådan er samfundet bare ikke skruet sammen i dag. Her er vi udfordrede på det punkt. Hvis man vil have et nogenlunde lige samfund, så er Folketinget nødt til at kompensere, siger han.

Annonce
Annonce
Debat

Debat: - Det er min datter, det går ud over. Det er min datter, de ikke har tid til

Helsingør For abonnenter

19 år og førstegangsvælger: - For mig er de ældre og deres velfærd et emne, som er meget vigtigt

Danmark

Kendisser på stemmesedlen har en fordel, men ingen nem genvej til valg

Sport

Tabte bundkamp med et brag: Nordsjælland Håndbold faldt igen helt sammen efter pausen

Danmark

Anbefaling: Fem forrygende serier til sofa og regnvejr

Helsingør For abonnenter

'Islam er den eneste levemåde, der kan befri kvinder i vesten': Onsdag morgen forsøgte ekstremister at påvirke gymnasieelever

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Podcasts

Lyt: Maria ventede et halvt år på hjælp til alvorlige senfølger 3:3

Helsingør

Vicerektor om tragisk faldulykke: - Vi håber med alt, hvad vi kan krydse, at vores elev kommer sund og rask tilbage til skolen

Sport

Michael Laudrup vinder DIF-pris som det største sportsnavn

Helsingør

Sømænd ledte og ledte i 20 år: Nu er fanen fundet, men den er ikke længere deres ...

Navne For abonnenter

Skoleleder for 'udsatte' unge: - Det gør mig glad og stolt, når vi lykkes med at gøre en forskel

Helsingør

Små 10.000 mangler: Inden nytår skal yderligere 900 sortere

Annonce