Helsingør: Nordsjællands Politi har i løbet af det seneste døgn modtaget flere anmeldelser om musik til ulempe.
Nærmere bestemt er der indløbet fire anmeldelser om generende musik i Helsingør-området, mens der i hele politikredsen har været 21 anmeldelser.
På grund af forsamlingsforbuddet på maksimalt fem personer er det ikke tilladt at feste andre steder end i private hjem, og også her fraråder Sundhedsstyrelsen det, at man mødes til sociale arrangementer.
- Men det er der jo så nogen, der gør. Man kan godt fornemme, at nogen savner at komme ud, siger David Buch, vagtchef hos Nordsjællands Politi.