Annonce
Danmark

Flere danske vindmøller reducerer ikke den danske CO2-udledning

Annonce

Debat: Med de gode vindforhold, vi har i Danmark, er vindmøller blandt de billigste el-produktionsteknologier. Vi er derfor ikke i tvivl om, at Danmark skal udbygge med mere vindkraft, når der er behov for det.

Når vi kigger på Energistyrelsens basisfremskrivning BF20, og ser, at Danmark i 2030 eksportere over 15 % af vores elproduktion, tillader vi os at stille det spørgsmål, om der behov for at give støtte til den store vindmølleudbygning, der er på vej.

Behovet for udbygning med ny elkapacitet kan aflæses på elmarkedet. Når priserne over længere tid bliver høje, er der grundlag for at investere i nye anlæg. Når man så alligevel investerer i flere vindmøller selvom, markedspriserne er lave, kræver det tilskud. Pointen er, at vindmøllerne slet ikke behøver tilskud, hvis de først etableres, når der er behov for ny elkapacitet.


Behovet for udbygning med ny elkapacitet kan aflæses på elmarkedet. Når priserne over længere tid bliver høje, er der grundlag for at investere i nye anlæg. Når man så alligevel investerer i flere vindmøller selvom, markedspriserne er lave, kræver det tilskud. Pointen er, at vindmøllerne slet ikke behøver tilskud, hvis de først etableres, når der er behov for ny elkapacitet.


Men politikerne fokuserer ikke på elmarkedet. De etablerer flere vindmøller med tilskud, fordi de tror, at det er nødvendigt for at nå CO2-målet i 2030. Men ifølge Energistyrelsens basisfremskrivning er der kun 3% el og fjernvarme på fossile brændsler i 2030. Hvis man medtager affaldsforbrændingen er procentsatsen 7%. Yderligere udbygning med vindmøller erstatter ikke det tilbageværende forbrug af fossile brændsler i elsektoren i 2030, og bidrager derfor ikke til, at CO2-målet nås. Den store eksport af el, som vindmøllerne og solcellerne giver anledning til, reducerer heller ikke den danske CO2-udledning. Det er derfor de andre sektorer, der udleder CO2, der skal fokuseres på.

Argumentet med at yderligere udbygning med vindmøller og solceller er en samfundsøkonomisk god måde at nå CO2-målet i 2030, holder derfor ikke.

Danmark er en del af et stort europæisk elsystem, hvor vi solidarisk hjælper hinanden, når der sker uheld i systemet, og hvor vi handler strøm på markedsvilkår. Den danske udbygning med vind- og solkraft gør os endnu mere afhængige af det europæiske elsystem – selv med en omfattende udbygning med Power-to -X anlæg. De store udsving i dansk produktion af el betyder, at vi i de fleste af årets timer vil komme til at producere for meget eller for lidt i forhold til det danske forbrug.

Det er derfor vigtigt, at Danmark arbejder for at fastholde et velfungerende internationalt elmarked, og at vi ikke ødelægger markedet ved at etablere politisk fastsatte udbygninger med nye VE-anlæg. Nye elproduktionsanlæg bør etableres uden tilskud på almindelige internationale markedsvilkår.

Engang holdt argumentet med at danske vindmøller reducerede den danske CO2-udledningen ved at erstatte fossiltfyrede danske elproduktionsanlæg. Men den tid er ved at være forbi, og politikerne skal nu beslutte ud fra et nyt billede af energisystemet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Klumme: Der skal ikke så meget til…

Coronavirus

Live: Ifølge medie tilbageholdt Heunicke også oplysninger om minksmitte

Annonce