Helsingør og omegn: Nordsjællands Politi har som ventet fået en del anmeldelser om indbrud i ferieforladte hjem i Helsingør kommune. Mange af anmeldelserne er faldet da beboerne er vendt hjem fra ferie.
Mandag formiddag lå politiets centrale indbrudsgruppe i Gentofte inde med indbrudsanmeldelser fra boligejere på Hathjulet, Gangspillet og Freysvej i Ålsgårde, fra Solvej og flere på Karetmagervej i Hornbæk, Rubinvej og Jernbane Allé i Espergærde og på Rosenkildevej samt på Ribevej og Viborgvej i Helsingør,
I de fleste tilfælde er der stjålet underholdningselektronik og smykker fra hjemmene, som har fået brudt vinduer og døre op af tyvene.