Annonce
Helsingør

Flotte træer lader livet på Strandvejen

Træfældningsfirmaet UC Træpleje måtte tage en kæmpekran i brug, da de onsdag fældede syge træer på skrænten overfor Snekkersten Havn.  Foto: Lars Johannessen.
Annonce

SNEKKERSTEN: Der måtte en kæmpekran til for at garantere sikkerheden mest muligt, da der onsdag skulle fældes en række syge træer på skrænten lige overfor Snekkersten Havn.

- Træerne var så meget til fare for huset på Strandvejen 196, at ejeren havde fået tilladelse af Helsingør Kommune til at fælde dem, fortæller Ulrich Carlsen fra træfældningsfirmaet UC Træpleje, som stod for opgaven.

Kranen blev brugt til at løfte hver enkelt afskårne gren direkte fra træerne ind over husene og ned på Strandvejen.

- Det er den klart mest sikre måde at klare opgaver som disse på, forklarer Carsten Poulsen fra TT Mobilkran.

Ulrich Carlsen fra UC Træpleje vurderer, at flere træer på skrænten risikerer at måtte lade livet på sigt.

- Flere af de ellers meget gamle og flotte træer er desværre ramt af svamp - så det kan blive nødvendigt at fælde flere for at sikre husene nede foran, vurderer han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce