Annonce
Helsingør

Bliv skibsbygger for en dag: - God rejse, Mulli

Det er mange år siden, at der blev bygget skibe på Helsingør Værft. Men interessen for de mange håndværk inden for bådebyggeri-fagene er stor og voksende, også blandt de yngste generationer. Det viser det store antal børn, der denne sommer sammen med forældre og bedsteforældre bliver skibsbyggere for en dag.
Annonce

HELSINGØR HAVN:- God rejse, Mulle.

Så lyder fløjten og fartøjet Mulle glider ned ad slisken og havner i vandet med et ordentligt plask.

Derefter fyldes pladsen med høje klapsalver fra alle de fremmødte.

Endnu en nybygning er kommet i vandet, endnu en stabelafløbning har fundet sted i Helsingør.

Selv om det er snart 40 år siden, der sidst blev bygget skibe på Helsingør Værft, er interessen for skibsbygning stor og voksende. Det viser det store antal børn, der sammen med forældre og bedsteforældre indtager scenen i Værftsmuseet i Helsingør og denne sommer bliver skibsbygger for en dag.

Der bliver gået til skibsbyggeriet for fuld skrue her på Den Røde Plads ved siden af Værftsmuseet.  Foto: Lars Johannessen.

I et overdimensioneret kar inde på Den Røde Plads ved siden af Værftsmuseet sker stabelafløbningen af de fartøjer, som børnene selv bygger af træ og høvler til ved høvlbænkene. Det sker til lyden af den helt originale fløjte, der blev brugt på værftet under stabelafløbninger.

To af de frivillige på Værftsmuseet, Ole Jens Nielsen og Jørn Knudsen, trækker i kasket og uniformer, og sørger for, at der både bliver fløjtet og givet klapsalver.


Børn kan godt li' at bruge deres hænder. Der skal så lidt til. Her kan de jo se et resultat og så kan deres skib endda flyde.

Jørn Knudsen, frivillig ved Værftsmuseet i Helsingør, pensioneret værftsarbejder.


Emil på otte år er her med sin farmor, Elisabeth Crewes fra Espergærde.

- Hans forældre synes, det er en god ide, at Emil kommer herned og bygger skib. Han er altid så begejstret for alt, hvad der har med skibe at gøre, især Titanic går han meget op i.

En flok glade værftsarbejdere af ældre generation, der i dag er frivillige på Værftsmuseet Helsingør. Fra venstre Jørn Knudsen, Hans Henrik Haugaard og Ole Jens Nielsen. Foto: Lars Johannessen.

- Børn kan godt li' at bruge deres hænder. Der skal så lidt til. Her kan de jo se et resultat, og så kan deres skib endda flyde, siger frivillig Jørn Knudsen, der selv er gammel værftsarbejder.

Få meter fra de unge skibsbyggere er der mulighed for at se, hvordan velvoksne skibe bliver sat i stand. Maritimt Værksted Hal 16 holder nemlig åbent, så børnene har en chance for at se arbejdet med at renovere de gamle historiske fartøjer, der ligger herinde. Eller børnene kan gå ind på Værftsmuseet og lade sig inspirere af de udstillede skibsmodeller.

Klar til stabelafløbning ved værftsmuseet, hvor børnene bygger deres egne skibe. Foto: Lars Johannessen.
Mads på fem år koncentrerer sig om at bygge sit skib sammen med sin mor Amanda Stacey. Foto: Lars Johannessen.

Bliv skibsbygger for en dag

Du kan stadig nå at blive skibsbygger for en dag.

I dag torsdag torsdag d. 30. juli, holdes der skibsbyggerdag ved siden af Værftsmuseet fra kl. 10-14.

Skibene kan bygges hele dagen, og der vil være en hjælpende hånd fra de ansatte.

Man kan lade sig inspirere af de udstillede skibsmodeller og prøve at kalfatre et skibsdæk.

Museet indretter aktiviteten, så reglerne i forhold til coronasmitte overholdes. Derfor foregår skibsbyggeriet i 3 hold á 10 børn pr. dag. Holdene ligger kl 10, 11 og 12 alle tre dage.

Det er gratis at kigge på, men ønsker du at bygge et skib koster det 20,- kr. til materialer. Mød op i tøj, der kan tåle lidt snavs.

Tilmelding på email: kaa03@helsingor.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

En offentlig nedsmeltning

Annonce