For pokker da: Den VM-semifinale skulle danskerne have vundet

For pokker da.

Det var så tæt på den første danske VM-finale siden 1997, som det stort set kunne være.

Men Danmark skal ikke spille finale søndag ind under aften, så nu bliver det i stedet en kamp om at få en bronzemedalje med hjem i kufferten.

Det er selvfølgelig også noget værd, men det er en meget, meget ringe trøst, for det lykkedes nemlig lige akkurat de olympiske mestre fra Frankrig at snuppe billetten til guldkampen lige for næsen af danskerne.

Frankrig vandt semifinaledramaet i Granollers med 23-22, men det var en kamp, som Danmark skulle have vundet.

Danskerne var nemlig i fin kontrol i stort set hele kampen og havde egentlig semifinalen, hvor de gerne ville have den, men Frankrig er altså bare ikke Frankrig for ingenting.

De franske kvinder har spillet mange store kampe og vundet mange medaljer ved OL, VM og EM, og det gjorde udslaget, da det hele skulle afgøres.

Frankrig kom foran for første gang i kampen med mindre end fire minutter tilbage. Ellers havde der stået Danmark på det meste. Det blev 22-22 ved Kathrine Heindahl, men Frankrig afgjorde semifinalen med målet til 23-22.

Danmark fik et frikast efter tid, men Anne Mette Hansens skudforsøg havnede i de franske parader, og så var det afgjort. Frankrig kunne juble, mens danskerne stod som forstenede med totalt tomme blik.

Den reaktion var ikke svær at forstå. Det var næsten ikke til at bære for et dansk landshold, der har været så gruelig meget igennem, men semifinalen viste, at Danmark kan være med på allerøverste hylde.

Havde danskerne været bare en anelse køligere i slutfasen, havde det heddet VM-finale på søndag. Ærgerligt, ærgerligt, ærgerligt.

Det var hamrende intenst fra første sekund – og dramaet lod heller ikke vente ret længe på sig.

Da var spillet mindre end fire minutter, da Althea Reinhardt blev ramt direkte i ansigtet.

Hun var groggy og måtte ud at sidde, men bare tre minutter var den stærke målvogter klar til at komme ind og kæmpe videre for Danmark.

Og Reinhardt var velspillende. Det samme var hendes holdkammerater. Alle var toptændte og stod skulder ved skulder i forsvaret. De kastede sig efter boldene, hvis det var nødvendigt.

På forhånd var danskerne godt klar over, at der skulle holdes et meget vågent øje med spilstyrer Grace Zaadi, der er den helt store motor og kreative kraft i det franske angrebsspil, og Pauletta Foppa inde på stregen.

Også den del af danskernes plan lykkedes til noget nær perfektion.

Sikke en attitude, sikke en energi, sikke en udvikling.

Angrebsmæssigt var det meste også velovervejet, selvom der blev brændt en stor chance i ny og næ, men den slags er jo som bekendt ret ofte en del af spillet.

Men danskerne var bedst, og Frankrig kaldte til timeout godt midt i første halvleg, da en helt fantastisk spillende Line Haugsted lige havde klappet endnu en bold ind i de franske netmasker.

Det var skiftevis plus tre og plus fire mål til Danmark, hvor også fløjspillerne Lærke Nolsøe og Trine Østergaard begge stod utrolig stærkt i billedet.

De scorede, de dækkede knaldgodt op, og de fiskede begge bolde, når de franske afleveringer var bare en anelse upræcise. Det er ikke set bedre.

Også i de sidste 30 minutter var præstationen til topkarakter langt henad vejen. Det duftede af dansk sejr, da Mie Højlund med masser af power bragede igennem og bragte Danmark foran 20-17, da Nolsøe og Østergaard begge var udvist.

Men arbejdet blev ikke gjort færdigt.

Danmark fik problemer med at bryde igennem et offensivt fransk forsvar og brændte også rigeligt med chancer, og i den modsatte ende af banen viste de olympiske mestre også stor skarphed, da det for alvor snerpede til.

Det var en semifinale, som Danmark skulle have vundet, men sådan gik det lige akkurat ikke.

For pokker da.