Annonce
Kultur

Formand jubler: Har indsamlet over 50.000 kroner på en uge

Nordskov Mølles Venner har taget initiativ til salg af folkeaktier - eller såkaldte ‘mølle-aktier’ - så foreningen kan købe møllen. Foto: Lars Johannessen.
For at kunne købe møllen i Ålsgårde har foreningen Nordskov Mølles Venner taget initiativ til salg af mølle-aktier. Og der er allerede godt gang i indsamlingen, oplyser formand Peter Sandholt.

ÅLSGÅRDE: Nordskov Mølles Venner har et mål: I 2029 skal den hvidkalkede mølle i Ålsgårde stå fuldt restaureret - 200 år efter den blev bygget.

Siden 2016 har foreningen været i gang med istandsættelses-arbejdet, men der er stadig lang vej - og en stor økonomisk udfordring - forbundet med at renovere den gamle, hollandske mølle.

En af udfordringerne har været, at foreningen ikke selv ejer møllen, hvilket har gjort det svært at få store fonde til at bidrage.

Annonce

Netop derfor har Nordskov Mølles Venner taget initiativ til salg af folkeaktier - eller såkaldte ‘mølle-aktier’ - så foreningen kan købe møllen.

Møllen er ejet af boligselskabet Boliggården, og prisen for selve møllen er 133.000 kroner. Foto: Lars Johannessen

Den er i dag ejet af boligselskabet Boliggården, og prisen for selve møllen er 133.000 kroner.

Siden foreningen skrev om initiativet på Facebook for en uges tid siden, er der allerede kommet godt gang i salget af mølleaktier, der koster 250 kroner stykket, oplyser formand Peter Sandholt.

‘Det begynder at ligne noget’

Foreningen har på nuværende tidspunkt indsamlet næsten 55.000 kroner. Der er solgt mølleaktier for knap 44.000 kroner, og så har den lokale Ålsgårde-ejendomsmægler Thomas Jørgensen bidraget med 10.000 kroner.

- Vi er positivt overraskede over, at der allerede er så mange, der vil være med. Det begynder at ligne noget, siger formanden for Nordskov Mølles Venner.

Der er flere fordele ved, at foreningen selv ejer møllen, forklarer han.

- Når foreningen først ejer møllen, bliver det noget nemmere at finde penge hos de store fonde til færdiggørelse af projektet. Så er det en fordel, at man kan ændre ting uden at spørge Boliggården om lov, når man selv er ejer, siger Peter Sandholt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Helena blev kun 20 år: 'Mor, jeg har glemt mit træningstøj, jeg vender lige om nu og henter det', og så blev der helt stille

Annonce