Hvert år siden 2016 har Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse gennem omfattende undersøgelser fulgt med i, hvordan Forsvarets forureninger fra brandskum på flyvestationerne har bredt sig til en å, en bæk, en sø, grundvand og naturen.
Alligevel har styrelsen gennem årene intet gjort for at stoppe forureningernes spredning, skriver Avisen Danmark og Radio4 på baggrund af dokumenter, som medierne har fået indsigt i.
Styrelsen har tidligere vurderet, at de såkaldte PFAS-forureninger kan sprede sig flere kilometer. Styrelsen har også i 2019 vurderet, at der er mulighed for, at den kan få påbud af miljømyndigheder, fordi "der er konstateret PFAS- indhold i grundvandet, der langt overskrider grænseværdien".
PFAS er en gruppe giftstoffer, som er sundhedsskadelige for mennesker at have i kroppen. Især giftstoffet PFOS er kommet i søgelyset efter en sag i Korsør, hvor mere end 100 borgere er blevet forgiftet efter at have spist oksekød fra kvæg, der græssede på en forurenet mark.
Selv om styrelsen i 2019 på grund af risikoen for påbud og erstatningssager fra borgere anbefalede sig selv at begynde at oprense forureningerne, er der ikke sket noget siden.
Og det møder kritik fra forskere på området.
Philippe Grandjean, som er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, kalder styrelsens ageren uansvarlig og siger, at situationen nærmest er en "tikkende bombe".
- Det her bliver ved, og jo længere Forsvaret venter med at gribe ind, desto mere spreder forureningen sig, og desto sværere bliver det at få fjernet den forurening, det hele kommer fra, siger han til Avisen Danmark.
På landets tre nuværende flyvestationer - i Aalborg, Karup og Skrydstrup - er der målt PFAS i værdier, der ligger mellem 100 og 1000 gange over grænseværdien for grundvand.
Til Ritzau forklarer Visti Salomonsen, der er chef for ledelsessekretariatet i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, at styrelsen ikke har haft redskaberne til at gribe ind over for forureningen.
- Vi har løbende lavet undersøgelser og informeret vores tilsynsmyndigheder om det her.
- Så er det korrekt, at vi ikke har iværksat tiltag for at afværge det. Men det skyldes, at vi ikke er den faglige myndighed, og vi ikke har tilstrækkeligt grundlag til at gå i gang med at gøre det. Vi kender ikke nogen teknologier, som vi umiddelbart kan sætte i gang.
- Derfor søger vi hjælp hos tilsynsmyndighederne, og jeg synes faktisk, at vi gør, hvad vi kan, på det her område, siger Visti Salomonsen.
Han siger også, at man lige nu afventer resultater fra Miljøstyrelsen, som er ved at undersøge mulighederne for oprensning af spildevand.
Derudover er der igangsat et pilotprojekt til test af afværgemetoder over for PFOS. Projektet sker i regi af Forsvarsministeriet.
- Vi kan godt se, at der er forureninger, og at der skal gøres noget. Men hvad vi helt præcist skal gøre, det ved vi ikke endnu.
- Vi har behov for guidance fra miljømyndighederne. Vi har også en interesse i at gøre noget selv, siger Visti Salomonsen.
/ritzau/
