Annonce
Sport

Fortjent - men for lille - sejr til Snekkersten

Det var en lille, men velfortjent sejr til Snekkersten. Foto: Michael Hyllested

Efter sejren i sidste runde var det et optimistisk SIF hold, der stillede op til hjemmekampen mod Liria FK lørdag eftermiddag. Og optimismen skulle vise sig at holde stik.

Næsten som sædvanligt var der skader, denne gang keeper Emil Lind, men han blev fortræffeligt erstattet af 18-årige Mads Henriksen, der efterhånden har spillet en del seniorkampe, selvom han er U/19 spiller.

Gæsterne startede med den kraftige vind i ryggen, det gav et stort spilovertag i kampens første kvarter,men det var mest på banens midte, de dominerede, så rigtigt farligt blev det ikke for de blå/hvide.

Annonce

Efterhånden kom hjemmeholdet mere med, ikke mindst på hurtige omstillinger. En sådan endte i et særdeles flot SIF angreb, hvor til sidst kaptajn Borup ramte bolden samme sted, som en vis ”Faxe” gjorde i EM finalen i ’92. Desværre røg det flotte skud lige forbi. Og SIF'erne fortsatte med flotte angreb, et sådant burde have givet gevinst, da hurtigløberen Jannik Billesøe desværre skød lige på keeperen i en overtals-situation, det gik så hurtigt, at han ikke så en helt fri Nicolai Wisborg.

Gæsterne havde dog også et par muligheder, et frispark lige uden for feltet, som endte i muren-og en feberredning af SIF-keeperen. I øvrigt den eneste gang i kampen, hvor det blev nødvendigt – hvilken er til stor ros for hele SIF forsvaret, som blev fremragende dirigeret af rutinerede Andreas Svinggaard. Lige inden pausen ramte Nicolai Wisborg stolpen efter en solotur. Men 0-0 ved pausen. En SIF føring havde ikke været urimelig.

I 2.halvleg startede SIF’erne med god boldbesiddelse, de lagde et pres på gæsterne, men afslutningerne blev lidt sjuskede, det blev lige ved og næsten. Men så i det 55. minut fik de blå/hvide i den grad medvind. Efter et Liria angreb fik keeper Henriksen fat i bolden, han sparkede den lynhurtigt afsted. Og godt hjulpet af medvinden røg den over hovedet på en forsvarer, og så var Navid Rezai helt fri og med et perfekt lob sendte han den i kassen til en meget fortjent SIF-føring.Stor forløsning både inden og uden for linierne!

SIF havde fortsat godt styr på tingene, og efter 65 minutter kom man i 10 minutters overtal efter et gult kort til gæsterne, hvilket tændte temperamentet hos gæsterne. Det gav kampen lidt gnister, men heldigvis holdt de blå/hvide hovederne kolde – også da kampen nærmede sig afslutningen. Gæsterne fik et et par pæne chancer, men begge gange var de så venlige at sende bolden forbi mål. Og rutineret – og med gode instrukser fra trænerteamet – kørte man 1-0 sejren hjem. Fortjent – men et mål eller to for lille.

Stor ros til hele holdet for en god indsats – og ikke mindst en god fight, da det gjaldt om at holde føringen.

Sejren bringer holdet op på 7.pladsen. Næste opgave er en svær udekamp mod rækkens nr 2, Hørsholm-U torsdag aften – men måske kan to sejre i træk med deraf følgende selvtillid give en overraskelse.

Annonce
Helsingør For abonnenter

Lykkelig Benedikte Kiær: - Jeg er meget glad og meget stolt

Danmark

Mandagens coronatal: 7146 nye smittede

Annonce

Seneste podcasts

Annonce
Annonce
Helsingør For abonnenter

Til grin i kold corona-kø: Derfor afviste testcenter de ventende

Helsingør For abonnenter

76-årige Svend med sklerose føler sig svigtet af hjemmeplejen: - De bryder i gråd i mit hjem

Sport

Bliver i bunden efter nederlag: - Vi har ikke tid til at ærgre os

Sport For abonnenter

Analyse: Derfor er FC Helsingør julemestre i 1. division

Ulrik Wilbek kritiserer smitteopsporing: Antallet af selvisolerede eksploderer og risikerer at lukke samfundet

Helsingør For abonnenter

Beboere i omstridt nabolag ånder lettet op efter fjernet ghettostempel: 'Vores rygte har taget skade'

Sport

Sejr på hele 12 mål i gruppefinalen: Herlig dansk opvisning og et perfekt afsæt til kampene i mellemrunden

Sport

Se her, Helsingør: Det betaler Fredericia for et lynbygget Superliga-stadion

Ekspert anbefaler nedlukning - lige nu: Omikron vil være dominerende inden nytår

Helsingør

Alle gode gange tre for Kiær: Konservativ borgmester fik kæden om halsen igen

Helsingør For abonnenter

Hus på Strandvejen solgt for syv millioner kroner: Her er ugens bolighandler i Helsingør

Helsingør

Maria Montell skældte ud på vaccinemodstandere: Så fik hun over 2000 kommentarer

Annonce