Annonce
Helsingør

Fredag klokken 9: Vink EM-heltene af sted til ottendedelsfinalen

Er vi klar igen fredag morgen, Helsingør? Landsholdet kører gennem byen klokken 9. Fotograf: Charlotte de la Fuente.
Simon Kjær, Kasper Schmeichel og kompagni skal til Amsterdam og spille mod Wales

HELSINGØR: Hvis man kan lægge en kaffepause, et frikvarter, en walk-and-talk eller noget andet ind fredag klokken 9, så er det bare om at gøre det. For Helsingør har igen chancen for at sende det danske EM-landshold af sted til kamp med vink, flagvifteri, hep og 'vi er røde, vi er hvide'-begejstring, når spillerbusserne kører fra Marienlyst Strandhotel og igennem byen fredag formiddag.

Simon Kjær, Kasper Schmeichel og kompagni skal fredag køre til lufthavnen for at flyve til Amsterdam, hvor de lørdag møder Wales i en ottendedelsfinale. Før den heroiske kamp mod Belgien og den vanvittige triumf mod Rusland var tusindvis af helsingoranere på gaden for at hylde EM-heltene. Det har været en folkefest!


Annonce

Tak for støtten, Helsingør. De seneste uger har vi oplevet en fantastisk opbakning fra byens borgere, fra Helsingør Kommune og Marienlyst Strandhotel. Det har været fantastisk at mærke støtten. Tusind tak!

Det danske landshold


Støtte og kærlighed

Mange fra landsholdet har pointeret igen og igen, at de er meget rørte over den lokale opbakning.

En dybt rørt landstræner Kasper Hjulmand takkede efter Belgien-kampen alle de mange helsingoranere og sagde "tusind, tusind tak for den opbakning, som vi har fået hele dagen. Vi kørte fra Helsingør, og jeg ved ikke, om alle fra Helsingør stod ude og hjalp os videre". Kasper Schmeichel erklærede efter Rusland-sejren, at det var vildt, som Helsingør stod og vinkede holdet på vej.

DBU-direktør Peter Møller har både i interviews og i henvendelser til Helsingør-borgmester Benedikte Kiær understreget, at han og landsholdet aldrig har oplevet noget lignende som den den rørende støtte og kærlighed, som Helsingør har vist EM-drengene i kølvandet på Christian Eriksen-situationen.

"Tak for støtten, Helsingør. De seneste uger har vi oplevet en fantastisk opbakning fra byens borgere, fra Helsingør Kommune og Marienlyst Strandhotel. Det har været fantastisk at mærke støtten. Tusind tak!" skrev landsholdet selv på Instagram forleden.

Her er ruten

Spillerbusserne kører fra Marienlyst Strandhotel fredag morgen klokken 9.

Ruten går ad Nordre Strandvej, via Allégade, til højre i krydset ved Danserindebrønden, videre ad Kronborgvej og Trækbanen til Kongevejen og ud til motorvejen.

Annonce

Et svært tidspunkt

En fredag formiddag er givetvis et sværere tidspunkt for mange end sent torsdag eftermiddag og mandag aften, som var tidspunktet for henholdsvis Helsingør-hyldesterne før kampene mod Belgien og Rusland. Men Helsingør-borgmester Benedikte Kiær håber, at så mange som muligt vil dukke op.

- Spillerne kører fredag klokken 9 og tager af sted til ottendedelsfinalen i Amsterdam. Og vi håber naturligvis, at alle, der overhovedet har mulighed for det, gør det, de har gjort så utroligt flot de seneste par gange, nemlig kommer ud og viser opbakningen fra Helsingør til det her fantastiske hold, siger Kiær.

Efter ottendedelsfinalen vender landsholdet tilbage til Marienlyst Strandhotel, hvor holdet har base under slutrunden. Og forhåbentlig er det med en sejr over Wales i bagagen, så Helsingør kan få mulighed for at heppe igen, når holdet skal ud og spille kvartfinale.

Hele landsholdet lagde dette foto på Instagram forleden. Foto: DBU
Annonce
Erhverv For abonnenter

Kæmpe virksomhed fyrer medarbejdere midt i konkurs-forhandlinger: - Jeg har kollegaer, som ikke kan betale husleje

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Undersøger fordele ved metrodrift på Kystbanen: 'Flere afgange og forbedret punktlighed'

Helsingør For abonnenter

Hård kamp om elsket strand: Udskældt havneudvidelse rykker tættere på

Helsingør

Advarsel til trafikanter: Pas på sne- og isglatte veje

Sport

Hjalte Froholdt spiller i NFL, men det er ikke gået som forventet: - Det handler bare om at klø på

For abonnenter

Stakkels børnefamilier: Der er grotesk meget jule-tv, men her er de tre vigtigste

Debat

Debat: Alt fungerede perfekt, da jeg skulle have mit tredje stik

Helsingør

Handelsforeningen vil træffe historisk beslutning efter en helt håbløs julesøndag: - Hvor er alle folk henne?

Sygeplejersken Luca afleverer sin opsigelse: Han håber, at flere end 1000 vil følge trop

Navne For abonnenter

Ida har pakket 672 gaver ind til børn på Helsingørs krisecentre: -Det er dejligt at glæde andre

Erhverv For abonnenter

Efter forsinkelser og knas med Kina: Nu åbner Bettina butik og satser på international succes

Helsingør

Vildt uheld: Bil endte med hjulene i vejret - mand sad fast derinde

Annonce