Fremtiden: Værftshaller skal igen være Helsingørs motor

HELSINGØR: Værftshallerne var tidligere Helsingørs afgørende omdrejningspunkt - med tusindvis af ansatte på Helsingør Værft gav det identitet og økonomi til byen. Mandag aften har de lokale politikere i enighed vedtaget, at Værftshallerne igen skal være byens og hele kommunens store driver, som man siger på nudansk - ikke med mange ansatte, men med hundredtusindvis af gæster hvert år til koncerter, arrangementer og meget andet.

"Værftshallerne er en vigtig del af Helsingørs historie og DNA. Området har været byens motor i mere end 100 år og har potentiale til at blive det igen!" Sådan udtaler Helsingør-borgmester Benedikte Kiær til et 14 sider langt dokument, Vores Ambitioner For Værftshallerne I Helsingør, der danner grundlaget for en beslutning, som blev taget mandag på et møde i Helsingør Byråds økonomiudvalg.

Siden 2013 har kommunen brugt de gamle haller bag Kulturværftet til mange og meget forskellige formål. Især den store Hal 14 har været i spil i de senere år - den enorme industrihal er blevet brugt til alt fra koncerter, teaterforestillinger, udstillinger og loppemarkeder til prisuddelinger, fællesspisninger og festivaler.

Andre haller er i travl funktion som blandt andet kreative og maritime værksteder og Madmarked. Uddannelser som bådebygger og sejlmager er på vej ind i hallerne. I alt er der 14.000 kvadratmeter at gøre godt med.

Mandag satte politikerne så streg under, at kursen fra 2013 er rigtig for hallerne og for Helsingør.

Byrådets ambition er kort fortalt, at Værftshallerne skal være et centrum for kultur, kunst, uddannelse og teknologi - ikke bare lokalt og nationalt, men ligefrem internationalt. Det er realistisk, ikke mindst på grund af stedet i sig selv, vurderer borgmester Kiær.

- Vi taler altså om bygninger, der ligger helt spektakulært med udsigt til Unesco-verdensarven Kronborg i en by, der har haft internationalt udsyn i utroligt mange år og har en unik placering tæt på Sverige og som indløbet til Danmarks hovedstad. Det er noget helt særligt, og så har vi hele arven fra værftstiden, som vi også skal være meget stolte af og bruge i hallerne, siger hun.

For nylig besluttede byrådet, at Helsingør Kommune over de kommende år skal bruge 91 millioner kroner til den første etape af istandsættelsen af de i dag meget nedslidte værftshaller - en nænsom istandsættelse vel at mærke.

Størstedelen af hallerne er nemlig bevaringsværdige som industriminde og kulturmiljø. Derfor bliver der ikke tale om en fuldstændig forvandling eller overhaling af hallerne indvendigt eller udvendigt.

- Vi kan se andre steder i landet, hvor gamle industribygninger er blevet brugt til noget spændende. Vores haller trænger mildt sagt til en våd klud, men det er meget smukke, enormt fascinerende bygninger med en særlig historie. Så fantastiske haller skal også rumme noget fantastisk, siger Benedikte Kiær efter mødet i økonomiudvalget.

Hal 21, hvor Madmarkedet ligger i dag, er relativt ny og ikke bevaringsværdig. Derfor kan den hal blive bygget om eller revet ned, hvis det bliver relevant.

Et muligt byggefelt på 7.000 kvadratmeter, hvor netop Hal 21 befinder sig og helt ud til værftsmuren og Kronborgvej, er tegnet ind i Vores Ambitioner For Værftshallerne I Helsingør-dokumentet. "Hvad, der kan være her, er endnu ikke fastlagt, men på sigt kan der skabes mulighed for et nyt stort projekt i Kulturhavnen samtidig med, at man bevarer de gamle værftshaller til andre aktiviteter. Her kan vi også tænke stort og give os god tid til at finde det helt rigtige projekt, mens vi udvikler resten af Værftshallerne", er meldingen i dokumentet fra byrådet.

- Byggefeltet er bare med for at sige, at det er det eneste areal, hvor der er mulighed for at bygge noget nyt. De andre bygninger skal bevares, siger Kiær.

Byliv er en overskrift for nye ting i Værftshallerne i de nu vedtagne retningslinjer.

Der kan for eksempel bygges caféer og restauranter som separate huse inde de store haller, står der i ambitions-dokumentet. Hvad med en panorama-café med tagterrasse og udsigt til Kronborg og Sverige, lyder et forslag.  En skaterrampe, en klatrevæg eller en rutsjebane, der spænder over flere etager, er også nævnt.