Annonce
Helsingør

Funklende genstande lyste op på Julebæk Strand og dressurryttere indtog Haveforeningen Kvistgård

Den velkendte pavillion på Julebæk Strand udgjorde sammen med aftensolen i det fjerne en del af scenografien til Diorama – for Helsingør. Foto: Karsten Piper
Stranden var et af de steder, som var velbesøgt under forårets nedlukning. Et mildt og solrigt vejr gjorde en dukkert tålelig, og hvem kan i øvrigt modstå at lytte til Øresunds blide bølgeskvulp. Derfor var det også oplagt, at Passage Festivalen lagde vej forbi Julebæk Strand, hvor 1.000 balloner og 12 dansere skabte et diorama i landskabet.
Annonce

Skribenten

Maja Bonde Holtze har siden 2014 været tilknyttet PASSAGE Festival som skribent, og senest redaktør, på festivaltillægget i Helsingør Dagblad. Nu arbejder hun som kommunikationsmedarbejder i Helsingør Teater og deler i den forbindelse dagligt sine oplevelser på PASSAGE Festival med dagbladets læsere.

Årets festival har arbejdet under flere præmisser. For det første, at tiderne er omskiftelige, og vi konstant må sadle om som information frigives. Dernæst at vi vil ud i naturen – til steder, som folk har besøgt på gå- og cykelture under forårets nedlukning. Her er nemlig åbne vidder og frisk luft, og vi har skabt nye tilknytninger til stederne, som er interessante at udforske. Og sidst men ikke mindst, at festivalen i samarbejde med lokale ildsjæle, får spredt forestillingerne endnu mere ud – til dér, hvor vi bor. Velkommen til den sidste reportage fra Passage Festivalen.


Selvom den formodede vindstyrke på over 10 meter i sekundet truede forestillingens gennemførsel, aftog frygten for aflysning i samme takt som blæsevejret lagde sig. Bølgerne slog ganske vist hårdt ind på stranden, men oppe blandt klitterne sad en skare af publikummer godt beskyttede af de bløde sanddyner og den skrappe marehalm.


Annonce

Diorama – for Helsingør

Selvom den formodede vindstyrke på over 10 meter i sekundet truede forestillingens gennemførsel, aftog frygten for aflysning i samme takt som blæsevejret lagde sig. Bølgerne slog ganske vist hårdt ind på stranden, men oppe blandt klitterne sad en skare af publikummer godt beskyttede af de bløde sanddyner og den skrappe marehalm. Et diorama udspillede sig for øjnene af os, og blandt nogle af elementer der udgjorde scenen, havde vi Øresund, fragtskibe og Sverige som bagtæppe.

Annonce

Smukke skabninger på stranden

Det er den norske koreografi Ingri Fiksal, der står bag forestillingen, som har været vist i Norge, England og Island. Denne gang gik turen til Helsingør, nærmere bestemt Julebæk Strand. Og lørdag 1/8 samt søndag 2/8, kan den opleves på Amager Strandpark i København.

Klitterne på Julebæk Strand dannede naturlige publikumsrækker til forestillingen Diorama – for Helsingør af den norske koreograf Ingri Fiksdal. Foto: Karsten Piper

Blandt tang og sten lå store funklende genstande og skinnede om kap med de sidste solstråler, som store ravklumper og hemmelige skatte fra piratskibe. Ved nærmere eftersyn bestod de af glimtende stoffer syet sammen på kryds og tværs og fyldt med balloner. Teksturen og materialet stod i skarp kontrast til bølgernes konstante slag mod vandkanten – de bevægede sig blidt med vinden, men blæste ikke væk. Og pludselig begyndte de at røre på sig. Blandt masserne lå glimmerklædte dansere og bevægede sig i langsomme træk.


Hun iscenesætter dele af naturen ved at blande elementer fra det urbane rum ind i landskabet, og dermed ændre konteksten for begge dele. For hvad sker der, når man intervenerer med naturen, og placerer elementer deri der ellers ikke hører til?


Annonce

Levende og meditative billeder

Ingri Fiksdal kalder det en installation i bevægelse, der reflekterer over tidens gang og landskabets langsomme forandring. Hun iscenesætter dele af naturen ved at blande elementer fra det urbane rum ind i landskabet, og dermed ændre konteksten for begge dele. For hvad sker der, når man intervenerer med naturen, og placerer elementer deri der ellers ikke hører til? Og som samtidig er poetiske, drømmende – næsten meditative genstande, der måske slet ikke hører til nogen steder? Det havde publikum på Julebæk Strand en time til at sidde og lade tankerne kredse om, mens fragtskibe flød upåvirkede forbi og naturen fortsat gik sin gang.

Annonce

Dressurridning i Haveforeningen Kvistgård

I år besøger Passage Festival flere steder på opfordring af de lokale, der bor eller kommer der. Heriblandt Hellebo Park, Birkebo Plejehjem, Gefionsbakken, Jarlens Grund og Tømmerpladsen ved institutionen Sommerlyst. I går gik turen også til Haveforeningen Kvistgård, der fik fint besøg af franske Les Goulus i fuldt rideudstyr og til hest.

Bag legepladsen, der udgjorde scenen, anedes tre voksne mande-overkroppe oven på tre små, buttede heste. I rask trav kom rytterne til syne, som vi senere lærte at kende som The French Dream Team. De skulle repræsentere Frankrig ved det næste OL i år 2050 – og her det er vist aldrig for tidligt at gå i gang med at øve.

En præsentationsrunde gjorde det klart, at den 12 år gamle forestilling, der har turneret hele Europa rundt, er helt opdateret. Hestene er opkaldt efter deres personligheder og hed hhv. Michael Jackson, Donald Trump og Lars von Trier. Michael Jackson kunne lave moonwalk, Donald Trump var en ”tumpe” (blandt øvrige skældsord, som de voksne synes sjove og børnene ikke forstod) og Lars von Trier havde et godt øje til damerne, som ikke just blev gengældt. Les Goulus er grænseløse i deres parodiering, og er heller ikke for fine til også at gøre grin med sig selv.

De ligner nogen, der har lugtet til noget surt, som de væmmes over. Men faktisk de er bare franske. The Horsemen præsenterede deres (h)yperste i Haveforeningen Kvistgård. Foto: Karsten Piper

Det var nemlig en særlig fransk attitude der blev demonstreret i Haveforeningen Kvistgård: Næsen i sky og mundvigene nedad. Sådan travede de rundt på legepladsen og drejede til den ene side, dernæst til den anden side, og med jævne mellem skræmte en løbskløben Michael Jackson livet af publikum, når den ikke kunne tøjles. En frygtløs mand blev udpeget som frivilligt medvirkende i en demonstration af, hvor højt hestene kunne springe. Han overlevede – på et hængende hestehår. Fransk dressurridning af højeste kaliber – fransk gadeteater af højeste kvalitet i Haveforeningen Kvistgård. Vi glæder os allerede til at se jer igen næste år.

I dag er sidste chance for at opleve årets Passage Festival i festivalugen. Her er der fokus på børneforestillinger ved Børnenes hus, hvor Teatret KrisKat og Alex Barti slår sig løs. Der er også gang i den på pladsen bag Værftets Madmarked, hvor du både kan opleve dansk cirkusshow med Volantes og fransk cirkuskabaret med Les Goulus. Foran Kulturværftet vises danseforestillingen Instant Compositions. Og så er der selvfølgelig forestillinger der kræver billet* – men som næsten er udsolgt. Her gælder det om at være hurtig! Se det fulde program her.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce