Annonce
Helsingør

Gården, hvor der klareredes

Foto: ars Johannessen fotolars@hdnet.dk
Annonce

Skibsklarerergård: Det er en nostalgisk perle i Helsingør, Skibsklarerergården i Strandgade, som den dag i dag står så godt som dengang i sundtoldsdagene.

Gå herind og bliv fanget af den rustikke, knirkende stemning og duften af gammelt træ, læder, tovværk, krydderier, vin, skibsøl, hollandsk genever, lokal brændevin og frønnede logbøger.

Gården beskriver Helsingørs første store velstandsperiode, og adressen Strandgade 91 er Helsingørs bedst bevarede købmands- og skibsklarerergård fra dengang. Huset stammer fra det 16. århundrede, men har fået sin nuværende form i 1780 og de følgende årtier og har siden stået så godt som uforandret helt op til vore dage.

I stueetagen finder den besøgende butikslokale og skipperstue. Ja, det er som at bevæge sig 200 år tilbage i tiden.

Butikken og skibsprovianteringsforretningen er grundlagt i 1809 af købmand Christian Simmelkier som "udsalg til Skibscapitainer", og stort set uforandret siden 1820'erne.

Ved siden af butikken ses skipperstuen, hvor søfolkene kunne indtage et beskedent måltid med en dram til. I "contoiret" står den store firemandsskrivepult, for her vises hvordan klarererkontoret så ud i midten af 1800-tallet.

Og i baggården brygger Wiibroes Venner øl som dengang.

berg

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Klumme: De forbandede gule

Annonce