Gammelt had knuser ung kærlighed: Rørende drama på Kronborg

ANMELDELSE: På en ganske magisk onsdag aften på Kronborg, hvor en rørende opsætning af Shakespeares ”Romeo + Julie” havde Helsingør-premiere, kom der lidt overraskende for en ellers regnvåd august ikke en dråbe regn fra oven, men til gengæld gled tårer ned ad ansigter på publikumsrækkerne. HamletScenen har stykket på plakaten til og med lørdag, og der er kun få billetter tilbage til den smukke og tragiske kærlighedshistorie om det unge, dødsdømte par.

Man kunne godt få høj vandstand i øjnene alene ved igen at kunne sidde på tribunen foran scenen ved Kronborgs indre voldgrav med det majestætiske slot som fantastisk bagtæppe. Sidste års Shakespeare Festival blev jo aflyst på grund af corona. Nu er den - og vi - tilbage.

Med denne ”Romeo + Julie”-forestilling på scenen var der også rig grund til at motionere tårekanalerne bare for skuespillets skyld. Vi var nemlig tilskuere til en gribende vild og hvirvelvindet kærlighed, den slags uden forbehold, uden tanker på i morgen. Den unge teenager Julie, spillet vidunderligt følelsesrigt af Andrea Spicher, faldt for vores øjne for Romeo, som Jens Kepny Kristensen fint lod være både kæk, kejtet og helt igennem forgabt.

Forgabt bliver dog hurtigt til fortabt i Shakespeare-land. For Julie og Romeo står jo i stykket på hver deres side af en indædt familiefejde.

Så efter en lys og legesyg første halvdel, hvor de unge elskende har livet foran sig, faldt mørket på over Kronborg og ind i stykket. Nu var det kun undergangen, der ventede på de to hovedpersoner.

Omgivelserne er nemlig ikke klar på at lade Julie og Romeo lægge fortid og familienavne til side. Det gamle had knuser nådesløst den unge kærlighed.

Da knivene, den afsporede familiestolthed og hævnlysten kom frem, havde de elskende ikke en chance. Også selv om Julie og Romeo prøvede at feje det forstokkede had til side - med nogle af de klogeste og smukkeste ord, man kan høre fra en scene.

En smittende forelsket Julie sagde for eksempel om Romeo, at "det er jo kun dit navn, der er min fjende. Du er dig selv... Hvad er et navn? Det, som vi kalder rose, vil dufte lige sødt, hvad end det kaldes".

Rose-sætningen og mange andre siger Julie i øvrigt på tysk, mens Romeo taler dansk i forestillingen.

Den er nemlig skabt af Teatret Møllen sidste år i anledning af det også corona-ramte 100-år for genforeningen af Sønderjylland med resten af Danmark. At der tales forskellige sprog i forestillingen, fungerede dog også i Helsingør - meget langt væk fra den dansktyske-grænse - som et konkret bevis på den mur af had, de to familier har bygget op.

Rørende var det, når Julie og Romeo prøver at bryde den mur ned ved at bytte sprog. Og tragisk var det, at det som bekendt ikke lykkedes, før de begge var døde.

Temaet og figurerne i "Romeo + Julie" lever dog stadig. Der bygges stadig mure og begås ugerninger på grund af gammelt had mellem familier, befolkningsgrupper, partier, lande og så videre og videre. Det er også til at få tårer i øjnene af - over 400 år efter, at Shakespeare skrev et stykke om et ungt par i Verona, som ikke må få hinanden.