Annonce
Danmark

Ghetto-animationsfilm er mere wallah end voila

Teenageren Ali forsøger at redde sin skole fra at lukke i ”Blokhavn”, men det er nu mest fordi, han ikke vil skilles fra den smukke Yasmina, som han er vild med.
Selv om ”Blokhavn” undervejs er spiddende morsom, formår debutfilmen aldrig at blive mere end mellemfornøjelig.
Annonce

Film: Man slår sig ikke på ”Blokhavn”. Det er til dels meget godt og til dels lidt kedeligt. For satiregruppen Gigis spillefilmsdebuterer med noget, man ikke har set før i dansk film.

Animationsfortællingen om en flok gutter, der forsøger at redde deres skole fra at lukke, er et sammensurium af alt godt fra grinehavet. Der refereres både til den grovkornede amerikanske serie ”Southpark” (1997-), til Anders Matthesens ”Terkel i knibe” (2004) og til 1990’er-tegnefilmsbaskere som ”Aladdin” (1992) og ”Løvernes konge” (1994). ”Blokhavn” er - helt i tråd med Gigis YouTube-animationsvideoer af samme navn - fyldt med løst tegnede figurer, og selve pointen er tydeligvis, at verden er proppet med dovenskab og dagdriveri, som pludselig kan blive drejet i retning af skarp satire.

Det nye ved ”Blokhavn” som film er så, at Gigis-drengene både vil være endnu sjovere og samtidig endnu mere følsomme end tidligere. Desværre er det kun den sjove del af projektet, der fungerer.

Annonce

Løjer og følelser

”Blokhavn” er nemlig ikke mere end momentvis elegant. Egentlig er Ali og vennerne nogle arbejdsuvillige typer, der bliver begejstrede, da de hører, at skolen skal lukke. Imidlertid opdager de hurtigt, at dette ikke er lig med mere fritid, men at de tværtimod skal skilles ad og sendes ud på forskellige skoler. Og så bliver der oprør!

Drengene stabler en støttekoncert på benene, men en nyankommen elev forsøger at ødelægge vennernes planer, og egentlig er Ali da også ret ligeglad med skolens fremtid, så længe han bare ikke bliver fjernet fra den smukke Yasmina, som han gerne vil score.

Det er netop i de følsomme lag, at ”Blokhavn” vakler.

Annonce

Sjov i grunden

I sin grundessens er filmen om venskab, lærermobning og kulturkløfter sjov. Især udstillingen af flokkens kartoffeldanske dreng, som har tillagt sig indvandrer-attitude, er hysterisk morsom, men Gigis-fællesskabets forsøg på at skabe schwung under morskaben løfter sig bare aldrig.

På afgørende punkter er ”Blokhavn” som historie alt for ufokuseret, eftersom et grin lige skal vindes hjem, når vi har fået serveret en ellers tankevækkende sang eller scene. Det er, som om at disneyficeringen med tårepersende replikker aldrig finder sig tilpas i det ghettoprægede univers. Tværtimod minder ”Blokhavn, som filmen skrider frem, mere og mere om det hedengangne ”Mujaffa Spillet” på DR.

Det får oplevelsen til at virke bedaget, og selv om der ingen tvivl er om, at Gigis-drengene har sans for den skramlede tegneæstetik og det kækt humoristiske, lykkes de kun delvist med deres debutfilm.


3 ud af 6 stjerner
"Blokhavn". Animation. Instruktion: Troels Unneland, Sorena Sanjari, Malthe Emil Kibsgaard, Daniel Sanjari og Adrian Hosseinpour. Medvirkende: Gigis (diverse roller), Birthe Neumann (Gertrud) og Kjeld Nørgaard (uddannelsesminister). Spillelængde: 1 time og 16 minutter. Tilladt for børn over 11 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Taktikken, der forhindrede katastrofe: - Vi skulle for alt i verden forhindre, at branden spredte sig til andre gamle huse

Annonce