Annonce
Debat

Giv plads til cyklisterne - og fodgængerne, kære chefredaktør

Debat. Foto: Grafik fra Pixabay
Annonce

Man kan på ingen måde være uenig i chefredaktøren for HDs holdning til, at vi skal skabe trygge og sikre trafikforhold i kommunen. Desværre har kommunen i en årrække kun fokuseret på cyklisterne og set stort på en anden blød trafikant, nemlig fodgængeren.

Der er så mange steder i kommunen, hvor cyklisterne presser fodgængerne, fordi man har omlagt dele af fortovene til cykelsti.

Fortovet på kystsiden af Strandvejen i Espergærde på strækningen fra Stokholmsvej til Storestrand er flere steder så smalt, at man dårligt kan færdes på den uden at træde ud på cykelstien, hvor aspiranterne til den næste Tour blæser forbi med høj fart og uden chancen for at stoppe.


Der er flere steder så smalt, at man dårligt kan færdes på den uden at træde ud på cykelstien, hvor aspiranterne til den næste Tour blæser forbi med høj fart og uden chancen for at stoppe


Fortovsbredden er 40-50 cm og cykelstien er ca. 70-80 cm bred. Der skal være plads til alle, men Strandvejen er ikke egnet som træningsbane til vordende tourryttere, og man burde indføre fartbump på cykelstien, så farten kommer ned og det bliver trygt at færdes også til fods.

Ved Skotterup er den også gal, for der når fortovet ned på ca. 20 cm bredde, så der kun er plads til hobitter.

Kofod Anchersvej i Espergærde slås med samme problem, hvor fortovet er blevet så smalt for at gøre plads for cyklisterne, at man ikke kan færdes der sikkert. Kører du på trehjulet handicapcykel, så er cykelstien på Strandvejen helt i skoven.

Løsningerne er ikke gennemtænkt, og de skaber mere utryghed og risiko for ulykker end det modsatte, desværre.

Vælg med omhu, hvor cykelstier lægges, vær sikker på, at der er plads nok og tænk alle trafikanter ind i løsningen og ikke kun cyklisterne. På den måde får vi de rigtige og trafiksikre løsninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

En offentlig nedsmeltning

Annonce